Hej Molich-sejlere
Årets klassemesterskab er åben for jeres tilmeldinger….. I nyt koncept der giver alle en mulighed for at deltage på det niveau man selv ønsker;
Håber I har set indbydelsen i mail-boksen, ellers er det bare om at trykke på dette link; https://lynaes.klub-modul.dk/CMS/ShowContentPage.aspx?ContentPageID=1&AliasPageName=default.aspx
Som beskrevet på vores Facebook-side og i indbydelsen, bliver HMS Hesselø Rundt sejladsen i år en del af Klassemesterskabet. Sejladsen sejles 27/aug med start fra Hundested og vi deltager på lige fod med alle de øvrige deltagere.
Fredag 26/aug vil Lynæs sejlklub arrangere en række op/ned baner for os inde på Isefjorden. Her planlægger 4 op/ned sejladser og sammen med resultatet fra HMS Hesselø Rundt, kårer vi en samlet klassemester lørdag aften.
Skulle du alene kun have lyst og mod til at deltage i HMS Hesselø Rundt er du velkommen til det…. eller helt nøjes med det sociale under weekendens havnefest, er vi med dette koncept dækket ind på alles behov og håber derfor at vi ser rigtigt mange af jer,…. både dem der vil have en masse sejlads på vandet men også jer der godt kan nøjes med en enkelt distancesejlads mod nogle andre både.
Lørdag aften fejre vi den samlede vinder….. og kunne det ikke være sjovt hvis en Molich kunne blive over-alt vinder af HMS Hesselø Rundt ?
Så vi håber at se rigtigt mange af jer…. lad os mødes og vise Molich’en frem, både for hinanden og på banerne ud for vores alle sammens “hjemmebane” i Hundested.
Lidt historik;
- Det bliver 16.gang klubben afholder stævnet i Hundested/Lynæs…men kun 2. gang at Hesselø kommer til at indgå i mesterskabet.
- Hesselø er privatejet og kendes fra 1200-tallet som Esæl (sælernes ø). Øen er 71Ha stor og er en moræneknold med et fyrtårn fra 1865. Svenskerne gjorde i 1983 krav på øen da de mente at kontinentalsoklen retfærdiggjorde at ejerskabet var deres. Men øen er stadig dansk og senest i 2003 kom ejeren i vælten da den fredede ø fik anlagt landingsbane og lille havn, noget han blev pålagt at fjerne igen.
- Har man botanisk interesse findes den sjældne Lathyrus sphaericus på øen.
- Statistisk set vil en båd med ulige sejlnr vinde i et lige årstal (67,5%)
- På Hundested Havn planlægger Molich-klubben en lige så sjælden set hygge og gode dage i hinandens selskab.