Beskrivelse af ændringer på D45, Den Store Rapollo.
Af Axel Liebmann
| SEJL:Mast: + 70 cm. P=12,20m standard 11,50 MGU: 1,51 standard 1,25 MGM: 2,54 standard 2,15 Bom: + 25 cm. E=3,70m standard 3,40 HB=0,08m ISP=12,0m hvilket er 40cm mere T-max = 11,80 hvilket er sølle 30cm mere J=4.14 hvilket er 34cm ekstra LP=5,5 hvilket er en reduktion! på 20cm. |
Storsejlet er lavet uden flynder – der er kun slået et øje i. Til gengæld ligger der så en lineal umiddelbart under til at holde kappen. Min spiler er lidt uden for standard mål (SL = 12,04 ; SMW =7,24; SF=6,86). Alt i alt fik jeg ændret storsejlets areal fra standard 23,36 m2 til 27,82 mens genoa´en blev reduceret fra std. 32,78m2 til 32,31 m2 men bemærk at den nu har mindre overlap som følge af øget J-mål. Ifølge målerbrevene så har f.eks. Frigg et totalareal (SA)på 51,85m2 hvor jeg nu har 58,14 m2.Sejlene blev lavet af Sejlsnedkeren i Horsens. Han har god erfaring i at lave sejl til smalle både som Ylva og BB10 (og har i øvrigt lige vundet DM i begge klasser), og skulle derfor ikke til at eksperimentere, men kunne skære med den rette dybde og kurveforløb straks. Storsejlet er lavet i 9oz. Dacron med 4 gennemgående sejlpinde og Rutgerson slæder, 2 reb. Forsejlet blev lavet i Pentex (Mylar) med Wichard hager.
Jeg betalte knap 34.000 kr. hvilket jeg fandt meget rimeligt. Oven i købet tog han så med ud en aften for at checke, at alt var som det skulle være (og på nær en lille detalje var det 100% ok). Sejlene trækker godt, rigtig godt, og er meget stabile. Det vil sige, at jeg stort set ikke skal trimme, blot fordi vinden kører lidt op og ned. Dybeste sted på kurven ligger usædvanlig langt fremme, men på Ylva´erne har det vist sig at være en fordel. Vi skal lige lære lidt med trimningen af det først.
RIG:
Riggen blev lavet af Steffen Hamacher i Vamdrup, der har lavet den rig der nu er ”state of the art” til Ylva´erne. Så reelt er det en modificeret Ylva rig jeg har fået på, med profil fra Z-spars i Frankrig. Selve profilet vejer kun 3,40 kg/m men regnes for værende ret stærkt trods dette.
Der er dobbelte salingshorn – og hvor det dog pynter. Alle Wirer er i Dyform ligesom på S3´s nye rig. For at undgå ekstra røstjern (og utætte gennemføringer i dækket), blev nederste topvant lavet i 7 mm wire, der så deles i nederste salingshorn til 6 mm. wirer.
 |
Indbygget i bommen er et system, så første reb betjenes med blot én snor – og det virker faktisk vældig fint! På nær forsejls- og storsejlsfald, så er de øvrige fald inklusive spiler nu ført tilbage til cockpittet, som forhåbentlig kan ses på billedet:
Samtidig monterede jeg nye Andersen spil på ruffet. |
Jeg har fået priser fra Steffen Hamacher til andre interesserede:
Mast inkl. ny mastebase (eksisterende dækskrave passer sandsynligvis) kr. 28.250
Bom med 1 hurtigreb og udhal 1:3 kr. 4.660
Stående Rig, Dyform med broncevantskruer (ret lækre) kr. 7.500
Stående rig, Rod-rig med bronzevantskruer kr. 12.800
2 fald i 80% spectra samt 1 spilerfald, 24 flettet, spejset + RF snapsjækler kr. 3.250
Alle priser inkl. Moms. Leveret efter aftale.
|
Arrangementet med vendeblokke mm. ses her – arbejdet med reparation af gel-coat er ikke færdigt så der sidder lidt lapper af tape rundt omkring endnu.Spilerbommen på billedet er den gamle. Jeg har siden lavet en ny da den jo skal følge J-målet. Den blev lavet i filamentviklet carbon/epoxy. Meget let, meget lækkert og så kostede det ikke en krone da jeg kunne anvende de gamle næb!
|
 |
 |
Flere andre Molich´er har jo fået rulleforstag, så jeg tænkte det var en god idé at følge trop.Jeg spurgte lidt omkring og faldt over et meget fint lavet system fra Bartel i Tyskland. Et lille familiefirma der ikke gør det store ud af deres marketing – for at sige det mildt!
Men de var søde og hjælpsomme, og selve systemet er utrolig lækkert lavet. Som man kan se så er der kun en lille plade med et kugleled synligt. Gennemføringen er vandtæt, hvilket sparer en del besvær med at lave afløb osv om læ. Efter kugleleddet monteres et kardanled og til sidst selve tromlen. På den måde er der ingen problemer med at line systemet op – skulle vinklen være lidt skæv så udlignes den af kardanleddet..! |
| Rulle under dæk | III | 3.147,60 |
| Dæksgennemføring | DD-II | 2.840,25 |
| Vippebeslag m/hage | GR-II | 232,00 |
| Svirvel 6 mm | DN-IV | 895,50 |
| Faldsvirvel | Type LL | 1.668,00 |
| 8.783,35 | ||
| I alt pris incl. moms | 10.979,19 |
Rabat ved bestilling af to eller flere sæt = 10% iflg. mine oplysninger, måske kan du gøre det bedre ?
Er du interesseret? Kontakt da Anders eller Ole Børresen på tlf. 7582 5900.
Som tidligere lovet skal jeg gerne støbe løse 8-10 mm skot, der kan glasses i til de, der måtte mangle – fragten må I selv betale.
|
Idet jeg jo flyttede forstaget frem, måtte jeg glasse et nyt skot fast. Dette blev lavet i 9mm. biaxielt (45/45) glasfiber, injiceret med polyester. Selve skottet er limet i med en vinylesterlim, spartlet op til 20 mm rundingsradius og derefter glasset med 6 lag 450g glasmåtte fra begge sider.Vi lavede en overslagsberegning der viste, at der kunne komme et træk i forstaget på godt 1500 kg – og med så store kræfter er det rart at kunne stole på skidtet. Jeg er ret overbevist om at denne konstruktion ikke trækkes løs i første uvejr!
|
 |
 |
Linen til at rulle sejlet ind er ført under dækket, så der ikke ligger og flyder for meget unødigt snoreværk. Linen går så ud i et frølår ved bagbords cockpit bænk, hvor der senere kommer en pose, som jeg kan hælde det overflødige gods ned i.
|
Og hvordan sejler den så……?
Over al forventning.
Dels går vi nu hurtigere, dels højere. Endnu mangler vi at lære det hele at kende, men når vi får trimmet tingene ret ind, vil der ingen problemer være med at hægte den lokale Ylva af ved 6-7m/s – hvilket var utænkeligt før. At vi så sætter noget til igen fordi båden ikke kan vende (gl. ror…) er en anden sag. I en sejlads i 5-8 m/s forleden gik vi tilmed fra en X99 på næsten plat læns – til stor forundring for begge parter. Båden er behagelig på roret, og underligt nok er presset ikke så stort på ½ vind som tidligere. Den ligger også roligere, hvilket vi tilskriver den lettere rig der giver et lavere inertimoment.
Den er klart blevet kønnere med den lidt højere rig med dobbelte sallingshorn, ser ifølge andre mere harmonisk ud – om end jeg ikke selv har set den på afstand med fuld sejlføring (billeder kommer senere, når jeg har taget dem)
Riggen er utrolig stiv tværskibs, og holder masten praktisk taget ret op til fuld krængning. Langskibs er den let at justere, og generelt en fornøjelse at arbejde med.
Jeg fortryder ikke et øjeblik at stor- og fokkefald blev på masten – jo mindre snor i cockpittet jo bedre.
Så konklusionen er at det for mig har været en gevinst at rette til på riggen. Jeg tror modifikationen er så tilpas afvejet at båden har vundet på både udseende og egenskaber. Den kommende tid vil så vise hvordan, vi klarer os i kapsejladser – altså, om ændringerne opvejer det øgede mål (TA2000=643,9 imod standardbådens 653,2)Men her skal man huske, at spileren også er større!
Er der medlemmer, der overvejer at ændre på deres rig – så er I meget velkomne til at komme og prøve en tur.
Med ønsket om god vind,
Axel Liebmann
 |
De spørgsmål der generelt har været til artiklen, knytter sig til:
Spørgsmålene har gået på installeringen af selve rullesystemet. Men det er jo en relativt simpel sag. For mig at se, drejer det sig om at tage sit forstag af og få sat en vantskrue i.
Skottet laves let på en plan plade og skal have en tykkelse på 8-10 mm. Bedst er det om man kan få et biaksielt roving væv +/- 45° eller gode 90/0° rovingvæv der drejes 45°. Det kan håndlamineres i polyester. En skabelon skæres til i kraftig pap, og der skæres ud til tromlen som man kan se på billederne. Hele skottet skæres med vinkelsliber med diamant klinge. Skottet skal sidde så tromlen sidder i en lige linie fra forstaget +/- 10° hvilket er svært ikke at holde sig indenfor. Ved montering er det MEGET vigtigt at lave en god rundingsradius, så den måtte man anvender ved indglasningen ikke får et skarpt knæk ved overgangen mellem skrog og skot. Vælges en radius 20 mm. er det passende (og det gælder jo ved alle ting iøvrigt der glasses fast – der skal være gode rundingsradier). Når skrogsiden er slebet ren for gammel topcoat børstes støv af. Man må ALDRIG tørre overfladen ren med acetone – det reducerer styrken. Hvis endelig overfladen skal tørres af kan det gøres med styren ( husk egnede arbejdshandsker !!!). Forstag: Det letteste er faktisk at flytte sit forstag frem – ellers skal den gamle bjælke skæres af før man kan montere nyt skot til rullesystemet. Vælger man at flytte staget frem kan det passe med, at man monterer de to bagerste huller i Bartel beslaget i de to forreste huller fra klampen – det skulle give 34 cm. frem, men check målet først. Med et kopbor i 2-3mm. overstørrelse bores hullet til den vandtætte gennemføring. Tilsidst bores forreste monteringshuller og kanter ind mod balsatræet forsegles med polyester eller epoxy. Da der nu er vantskrue på forstaget – og det forhåbentlig er passet rigtigt af i længden, så kan det anvendes både på rullesystemet eller sættes tilbage på det blivende originale beslag. Dette forudsætter selvfølgelig man anvender wire og ikke headfoil. Når det flyttes de 34 cm. frem, og der iøvrigt ikke ændres andet på riggen, får man forbedret sit DH 2000 mål fra 653,2 til 655,7 og har tilmed reelt forøget sit areal i fortrekanten…! |
Comments
Hej Axel.
Jeg må endnu en gang rose dig for din gode artikel og dit spændende initiativ. Jeg glæder mig til at prøve “Den store Rapollo”, og også til at måle fart med dig, da jeg tror, du har fat i noget af det rigtige, hvis der skal forsøges med en anden type rig. Som vi har snakket en del om, tror jeg dog stadigvæk på et lidt større storsejl, og dermed også en tilsvarende mindre genoa, som jeg ikke “kan få lille nok”; men alt dette er kun tankespind fra min side. Jeg må dog lige en tur på barrikaden over dit svar angående flytningen af forstaget. Du har helt ret! At øge sit J mål er faktisk en stor fidus efter DH2000. Så stor, at jeg ikke kan tro at det er tilsigtet; MEN! det er ikke tilladt efter klassereglerne. Så ejere med standardbåde, der ønsker at montere rulleforstag, skal overholde standardmålet på 3.80 meter.
Jeg er sikker på at dit nye skot er lavet efter alle kunstens regler, og kan se på billedet, at du har beholdt den øverste del af det originale; men jeg kunne godt være i tvivl om dit forskib er lige så stabilt, som det originale? Det må fremtiden vise!
Mange hilsner fra Carsten, Frigg.
Svar fra Axel Liebmann vedr. styrke i forskibet. 27.september 2001
Tværtimod opnåes en langt større styrke i forskibet med det langt større skot jeg har glasset i end med det gamle. I jo højere grad man “lukker cirklen”, jo mere torsionsstabilt bliver forskibet. Den gamle fastgørelse til forstaget er nok tilstrækkelig til at tage trækket, men tilfører til gengæld heller ingen stivhed.
Båden vil være stivere jo flere hele skot og langsgående stringere, der kan lægges i – præcis som ribber og spanter anvendes i en flyvinge. Spanter giver torsionsstivhed og ribber øger modstanden mod buling i skal-laminatet.
Af Carsten Olsen den 30. september 2001
Til Axel, og andre, der følger hans spændende projekt med rigændring:
Ja, så fik jeg fornøjelsen at prøve at sejle i ”Den Store Rapollo”, og må straks ile med at korrigere på min ovenstående påstand om at du måske har svækket dit forskib ved at flytte dit forstag længere ud: Det nye skot er ikke en erstatning af det eksisterende skot; men et nyt ekstra, hvilket jeg misforstod at billederne. Sorry!
Til standardbåd ejerne står det dog uforandret fast: J målet må ikke ændres.
Jeg må selvfølgelig fortælle om en pragtfuld kapsejlads på Vejle Fjord, hvor et pænt felt hygger sig lørdag eftermiddage i oktober. Vinden var i øst og frisk, så der var et perfekt kryds ud af fjorden og en del ture op og ned på banen gav et lille billede af ”Den Store Rapollo’s” sejlegenskaber, selvom vi selvfølgelig savnede andre 10 Metere/ Ylvaer at sammenligne os med. Vinden var så frisk, at vi lige kunne holde skuden på benene på krydset, og i de hårdeste pust vendte det nye storsejl med gennemgående pinde bare vrangen ud, så det føltes langt fra, som om båden var overrigget. Farten? Jeg tror at den på kryds var stort set den samme som standardbådens; men når topmærkerne var rundet og der blev slækket ud på sagerne fornemmedes en bedre fart pga større storsejl og spiler. På en dag som denne vil det måske nok være lidt svært at sejle et dårligere mål hjem; men det bliver spændende at se hvordan ”Den Store Rapollo” klarer sig når vi engang mødes i lettere vinde.
Selve riggen og de nye sejl var lavet meget lækkert, så jeg kan godt forstå at Axel er gevaldig tilfreds med resultatet.
Slut på denne reportage fra Deres udsendte!
RSS feed for comments to this post.