Så er det sket igen!! Molich-klubben har fået et nyt medlem.

Ikke at det i sig selv er så usædvanligt endda, men det er udsædvanligt at nye medlemmer også melder en nybygning ind i foreningen.

Molich-klubben vil gerne lykønske Göran for hans meget flotte X-Meter, som har fået sejl-nr S3, da den hører hjemme i Halmstad. Vi har modtaget nedenstående beretning fra Göran om hans mange-årige byggearbejde.

……………………………………………………………………………………………………………………….

 

Den smukkeste båd der någensinde har anlöbt Nyord …

 

Det fik vi höre ”på havnen” i det dejlige Nyord i juni siste sommer.  Og nogle dager senere i Tyskland bad en aeldre mand:

– Bitte, sejl på kryds når I forlader havnen (Möltenort). Han ville gerne fotografere ”den smukke båd” på bidevind.

I Tåårbaek lidt senere samme sommer fik jeg et kys av Gitte Elvström og også et ”tilbud” av en dansk sejler at bytte Samba mod hans Safir og nogle penge …

Årets sommer  var fantastisk og vi hade mange sjove oplevelser i Molich X-meteren SWE 3 ”Samba” – 22 havne-anlöb på 45 dagar. Det blev vores anden tur-sommer med Samba, selvom båden var sejklar i august 2012. Det förste år blev det kun nogle korte sejladser hjemmeved (Halmstad og Skallkroken).

Eventyret begyndte langt tidligere når jeg fik vare med på kapsejlads med SWE 2 ”Millan”. Under et tital år sejlede jeg i flere stevner (og vandt nogen gang), Sjaelland rundt, Fyn rundt och en saerlig Mön rundt-plevelse. Vi fölgtes med en Matcher 31 hele vejen men efter en ”duell” i Bögeströmmen fik vi et forspring på 50 meter som holdt til Sundby. Förste båd i mål! Hurtigste båd nogensinde Mön rundt …Efter at ha fejret sejlede jeg og Stellan (Nilsson) videre til Skaelskör, for at deltage i endnu et staevne. Når vi gik in i det hyggelige klubhus, efter en fin sejlads – med stop i Nyord – mödtes vi av generede klubmedlemmer

– Jamen …  stevnet er avlyst. Vi fik nogle bajer og sejlede videre. Op gennem Store Baelt och rundt om Sjaellands Rev og ud i Kattegatt. Nix problemer – vi sejlede ju en Molich 10M!Bådenes båd, sa Stellan tit. Nu sejler han J105 och fortryder, men det er en anden historie.

Jeg hentede Samba sist på sommeren 2003 – skrov og daek, ikke sat sammen. Paul og Peter Molich var der og önskede ”held og lykke”. Skrovet solgtes av et dödsbo – familien var venner till Paul.

 

I august 2003 blev jeg ”selvbygger”, ligesom Lars Kristensen, Sören Bögildt og Per Riisvang. De hjaelpte meg meget  (saerligt Lars) og vi bestilte sammen köl (Svendborg stöberi) og ror (balanceror i komposit med Jefa rorstam og lager).

Jeg gik i gang uden tegninger, med begrensed viden og enkle verktöj. Byggepladsen var en bådhal i Halmstads segelsällskap. Tom om sommeren, men fuld av traebåde om vinteren. Så det blev sommerarbejde i otte år!

Det var godt at kunne hejse daeket op og ned, så den store bådhal var ren luxus. Byggemetoden er ikke lige industriell, men gir god arbejdsmiljö. At instalere motor, glasse skott og spanter uden att slå hovedet i, gjorde arbejdet lettere og helt sikkert bedre. Kölen kom på senere vilket også forenklede arbejdet, det var nimmere at komme op på arbejd …

Skrovet hentede jeg som sagt fra vaerftet i Hundested. Peter Molich sagde at det var stöbt hos Olsen i Stubbeköbing, men det vil de ikke bekraefte. Nå, det er godt glasset og i god tykkelse.

Finishen på gelcotet er dog ikke den bedste, men efter megen polering ser det nu godt ud. Bunden er malet ni gange (tynt) med epoxi. Vandlinien er rykket op og ni guldfarvet stripe.

Den store forluge glassade jeg over, for att kunne nyde det smukkeste fordaek som kan ses på en sejlbåd, og at få lugen på en bedre plads. Lige over hovedpuderne i forpiken. Lugen er mindre, men der skal ikke skiftes sejl og den er stor nok for at komme ud igennem.

 

I forhold til en ”standard-båd” flyttede jeg det store skot forover fremåd for att få en dejlig koj i forpiken. Durken i salongen er lidt bredere og gir bedre adgang forover. (Ståhöjden minskede til 1.48 m – fra 1.52 m). Det gir desuden mer plads vid pentyt. Motorlugen (ovenpå) er flyttet forover og så blir det nimmere at gå op og ned fra cokpitet. Det er god plads runt om motoren. Skottene vid garderoberne er smallere, for at gi en ”åben planlösning” og bedre adgang forover. Godt glasset sammen og et skrov med ”spanter” . Det blir stivt!Röstjaernen er boltede i disse skotter og placerede (naesten) helt ude i skrovsiden og med ca 24%  svepte salinger, gir det en flot rig uden bagstag (ingen genua).

Så var daeket på! Og lige med det samme blir det kaempe-besvaerligt att lave den simpleste opgave!

Et stort projekt som jeg kendte lidt nervositet inför, men efter at ha fået den förste ribbe på plads gik det godt – men langsamt. Kun ett par ribber ad gangen, limet skulle haerdes …   Så det blev to-skift.

At finde teak av höjeste kvalitét i lange laengder er ikke let, med det lykkedes. Ribberne limedes med Sika 298 – ikke en eneste skruv. Ingen risiko for vandintraengning i laminatet (balsa). Daeket lagde jeg ca 11 mm tykt vilket garanterer at det holder i mange år. Nakdelen er at det vejer lidt mer.

Mange tilskuere (min arbejdsplads var ju ”ofentlig”) syntes det var forkert at legge mitfisken sist. Dog syns jeg resultatet er et fornaemligt teakdaek og det gir megen opmaerksamhed.

Yanmar 3YM30 – 29 hk. Rak axel med Flex-o-fold trebladig folde-propeller 16/11. Den tre-cylindrige motor vejer ca 130 kg. Ulf Lützen fyldte sit slib med ölkasser som vargt-kompensation, jeg har begge dele.

Min tanke var en smuk og velsejlende turbåd med nogen komfort som er simpel at hantere fra cokpitet.

Bedst er Samba på kryds i middelvind. Så nemt, så höjt og så god fart. Andersen ST 46 til fokken og det bedste Harken storskod-system, sammen med en modern rig (Seldén 9/10 med dobbelte svöbte salinger – uden bagstag) och flotte sejl (lette panelsejl i sort aramid fra Henrik Edman i Malmö), gir en meget velbalencered båd som er en fornöjelse att sejle på kryds.

Jeg har varet heldig at sejle en standardbåd under mange år og forskellen er måske att Samba sejler med lidt mere finesse. Millan (standard-rig, köl og ror) kan godt lige lidt mer vind – jeg har fantastiske minder fra kapsejladser med spiler i 10 – 15 m/s (med Stellan som skipper).

På halvvind i 6 – 10 m/s sejler begge som i en dröm! Millan med genua, Samba med fok.

Masten er ikke rykket frem saerlig meget, måske 50 mm. P=12500 mm, E=3750 mm, J=3800 mm och T (forstagsliget) =12450 mm. Storsejl 28 kvm, fok 24 kvm. Total mastlengde 14950 mm. Bartels rullesystem under daek med endelös line.

Samba er en fin turbåd, nem at sejle og nem at manuverere i havn. Let at hejse sejl og let at få storsejlet ned. Komforten er god med fine sovepladser, godt pentry och hyggelig salong. Nix toilet men en super köleboks. Ikke en drobe kondens någensinde, grundet teakdaek, balsa i laminat og indertag samt garnering i cedertrae.

Det er meget hygge i kahytten.

 

 

Kölen hentede jeg hos Sören Bögildt udenför Roskilde, med samme trailer som körte hjem skrovet. 1765 kg bly og syv rustfrie M24-bolter. Desuden Sika 292. Stellan kom ind lige som jeg var igang, men maerkte at jeg var lidt nervös, og han gik omiddelbart igen. Ellers var jeg allene hele processen. Båden hade jeg haengt i taget och den skulle ”kun” saenkes ned på kölen. Jeg hade prövet flere gange (uden lim) og uden problemer. Men når limet var på plads og jeg begyndte at hejse skrovet ned – jeg gik rundt båden og halede i de fire kedeblokkene, varv på varv, syntes jeg det blev skaevt …Nå, der var ingen vej tilbage fordi Sika 292 slaepper ikke! Resultatet er en fin köl som sitter godt fast och ikke er skaev.

Halmstad segelsällskap har en Sublift, som klarer max 12 ton. Den ”siger” at Samba vejer godt over fire ton.

 

Samba i Skallkroken, vores anden hjemmehavn. Meget smuk och rolig i godt sommervejr, men barsk og urolig i blaesevejr. Ti sömil N fra Halmstad. En dejlig havn som jeg anbefalder. NB – ingen forsyninger, men cykler at låne.

 

En svensk Molich i Kattegatt.