Generalforsamling i Molich X-Meter klubben søndag 8. april, 2018, kl. 11,00
Restaurant Laguna (tidl. Restaurant Lystbådehavnen)
Sylowsvej 10, 4220 Korsør
Kære Molich sejler
I indbydes hermed til årets generalforsamling 2018. Vi har i år valgt et gensyn fra 2016 med Korsør som vi føler ligger geografisk godt for langt de fleste.
Jvf. klubbens love skal generalforsamlingen afholdes inden 31.marts, men grundet bl.a. den meget tidlige påske tillader vi os i bestyrelsen at rykke datoen lidt. Vi håber ikke, det vil forhindre nogen i at deltage.
Det seneste år er flere både handlet, bl.a. har formanden solgt sin båd og vi må derfor med sikkerhed sige at et genvalg af Thomas Beckett ikke er muligt. Også klubbens kasserer ønsker at udtræde af bestyrelsen. Disse to pladser er derfor på valg. Den tilbageværende del af bestyrelsen ønsker at forsætte uændret på deres poster. Claus (D27) er dog villig til at stille op som ny kasserer med mindre andre melder sig på banen og brænder for denne post.
Vi kan godt løfte sløret for, at det ikke er en større opgave at deltage i vores bestyrelses arbejde. Vi har en god tradition og atmosfære af rummelighed i klassen hvilket også afspejler de få opgaver vi ud over stævnearrangementet har at se til gennem året. Har du lyst til eller kunne overveje at indtræde i bestyrelsen, hører vi gerne fra dig. Ring til enten den afgående formand eller den øvrige bestyrelse…. I kan finde vores kontakt oplysninger på hjemmesiden.
Vi modtager meget gerne forslag og emner til behandling under punkt 7 eller 9. De skal være os i hænde senest 10 dage før generalforsamlingen.
Foreløbig dagsorden;
1/ Valg af dirigent
2/ Beretning for 2017
3/ Årsregnskab
4/ Fastsættelse af kontingent
5/ Valg til bestyrelsen: Følgende er på valg:
Formanden (genopstiller ikke)
Niels Juul (genopstiller)
Hans Jørgen Lund – Kasserer (genopstiller ikke)
Ledig Suppleant post
6/ Valg af revisor:
Bent Lundberg Pedersen (genopstiller)
7/ Indkomne forslag
8/ Orientering om Klassemesterskabet 2018 i Helsingør
9/ Evt.
Endelig dagsorden udsendes når vi nærmer os generalforsamlingen.
Bestyrelsen arbejder på, at der efter generalforsamlingen eller i tilknytning til frokosten vil være et foredrag eller lignende. Foreningen giver et tilskud til frokosten som vil bestå af restaurantens frokostbuffet.
Af hensyn til bestilling af buffet bedes I meddele jeres deltagelse (eller afbud) til Molich-X-Meter@Molich-X-Meter.dk eller sms til 20679501 senest lørdag 31.marts.
Mvh bestyrelsen