Pia Elvstrøm & Søren Krause, D33, bruger gennaker

Posted on (Updated: ) by Pernille

Et fantastisk tursejl til en fantastisk båd

Vi har i de sidste par sæsoner sejlet tursejlads i M-X-M 33 BES med en ‘Furlstrøm’ Rullegenakker. Det er en asymetrisk genakker syet i spilerdug og monteret med et ‘mini’ rullebeslag så sejlet nemt kan rulles om sit eget forlig. Sejlet er sat direkte i spilerfaldet og fastgøres i stævnbeslaget med et ‘nedhal’ med udveksling 2/1. I bunden af sejlet er det et lille rullebeslag med en ‘uendelig’ line der er ført ned til cockpittet langs søgelænderet. Man kan sætte sejlet i havn og så står det oprullet foran forstaget.

Når sejlet skal bruges hales blot i skødet og sejlet ruller ud på få sekunder. Nedhalet slækkes så lidt, afhængig af hvor ‘dybt’ båden sejler for vinden, så genakkeren’s ‘skulder’ kommer op at flyve som en spiler. Når sejlet skal bjerges tottes nedhalet og der hales i rullelinen og på mindre end 10 sekunder står sejlet igen sammenrullet foran forstaget. Alt betjenes således fra cockpittet og der benyttes ikke spilerstage. Sejlet er således langt nemmere at håndtere end en traditionel spiler og er også meget nemmere at bjærge end en Spiler eller Genakker med ‘strømpe’ som skal hales ned over sejlet.

Man kan sejle i en vinkel fra foran for tværs til dyb agten for tværs. Man kan ikke gå helt så dybt som med en traditionel spiler, som tommelfingerregel benytter vi, at Vindex-en ikke må komme indenfor ‘armene’. Som det ses på billederne ruller sejlet utroligt pænt op og det er ikke noget problem at sejle kryds i 14 M/S med sejlet stående oprullet i stævnen. Når man så kommer i havn kan man fjerne det eller blot sætte rullebeslaget ud i Pulpitten så adgangen over stævnen bliver nemmere.

Som det ses har vi hævet vores spilerfald ca. 50 cm over det gamle faldudtag ved forstaget for at få Genakkeren bedre fri af forstaget. (vi er alligevel ‘frafaldne’ fra den rene klassebåd pga. et andet ror og nu også ny mast). Man kan dog sagtens benytte det gamle fald til en Genakker, blot forligets længde passer, så der er plads til rullebeslag og nedhal når spilerfaldet er i top.

Den første sæson sejlede vi rundt med alt grejet til den gamle spiler om bord, men da sæsonen var slut bar vi den uåbnede pose hjem på loftet og jeg kunne ikke få spilerstagen af båden fordi beslagene var korroderet fast i holderne på dækket. Vi har så taget konsekvensen og har fjernet alt det gamle spilergrej incl. stage+holdere fra båden, og da vi fik ny mast var den uden skinne til spilerstage. Vi savner det ikke (vil nogen købe et par brugte spilere og en stage billigt?) Båden sejler som en drøm og vi benytter Genakkeren langt mere end vi brugte spileren, fordi den er så nemt at håndtere. Vi benytter den f.eks også når vi sejler i de snoede løb i skærgården. Når man runder et hjørne og vinden er rum den næste 1/2 SM rulles sejlet ud og så går det med 8-10 knob. Normalt vækker man jo opsigt i en M-X-M, men når man så også overhaler alle ‘motorsejlerne’ med 10 knob for sejl, så bliver opmærksomheden ikke mindre. På en transportsejlads fra Gilleleje til Langedrag, har vi logget 17.8 knob på GPS’en med Genakker, så man kan også sejle stærkt. Det var med kun to mand om bord, afslappet stemning i cockpittet med kaffekopper på dækket og bjærgning af sejlet uden dramatik ved at hale i en line. Det havde vi nok ikke kastet os ud i med en traditionel spiler.

Kort sagt den ideelle ægtepar-tursejler spiler.

Mange sejlerhilsner

Pia og Søren X 33
Per Heegård har taget flg. billeder af Bes’ gennakker. Klik på billederne for at se dem i stort format,

 

 

 

© Copyright 2016, by Tor Beltov

Skal klasseregler tilade gennaker ?

Posted on (Updated: ) by Pernille
PDF Udskriv Email
På generalforsamlingen 2005 blev det under punktet eventuelt diskuteret om klassereglerne bør ændres, så gennaker bliver tilladt. Der kunne ikke træffes nogen beslutning fordi det ikke var sat på dagsordenen. Der var enighed om,at en gennaker ikke var særlig anvendelig på op-og-ned baner, men måske kunne være det på distancesejladser.  Bestyrelsen havde bedt Tom Carlsen, North Sails, om at give et tilbud på en gennaker, som ikke øger X-meterens mål. Tilbudet kan du se her, så du kan være forberedt på også de økonomiske aspekter, hvis klassereglerne foreslås ændret på generalforsamlingen 2006.

Ny rig på Den Store Rapollo

Posted on (Updated: ) by Pernille

Beskrivelse af ændringer på D45, Den Store Rapollo.
Af Axel Liebmann

Som flere vil vide, så tabte jeg riggen på vej ind i Kerteminde fjord dagen før Fyen rundt. Det var ærgeligt – men heldigvis kom ingen til skade og det var ret udramatisk – trods de 14-15 m/s det blæste. Til gengæld gav det så anledning til at ændre lidt på riggen, sådan som vi har diskuteret det ved flere lejligheder. Jeg fik i øvrigt at vide, mens jeg gik og reparerede på båden her i sommer, at std.mastens højde alene skyldtes det faktum, at der vistnok var leveret 9 master, der var lidt korte –men hvorfor nu ikke bruge dem som de var! Om historien er sand ved jeg ikke.Nå, men med inspiration i S3´s ændring af rigdimensionerne gik jeg i gang med regnearbejdet. Jeg ville gerne øge sejlarealet med 8-10% og om muligt holde det statiske sejlcenter relativt uændret for ikke at risikerer båden ændrede karakteristik. Efter diskussion med sejlmagere, rigger, Anders Børresen m.fl. endte vi med følgende ret moderate ændring:

SEJL:Mast: + 70 cm.
P=12,20m standard 11,50
MGU: 1,51 standard 1,25
MGM: 2,54 standard 2,15
Bom: + 25 cm.
E=3,70m standard 3,40
HB=0,08m ISP=12,0m hvilket er 40cm mere
T-max = 11,80 hvilket er sølle 30cm mere
J=4.14 hvilket er 34cm ekstra
LP=5,5 hvilket er en reduktion! på 20cm.

Storsejlet er lavet uden flynder – der er kun slået et øje i. Til gengæld ligger der så en lineal umiddelbart under til at holde kappen. Min spiler er lidt uden for standard mål (SL = 12,04 ; SMW =7,24; SF=6,86). Alt i alt fik jeg ændret storsejlets areal fra standard 23,36 m2 til 27,82 mens genoa´en blev reduceret fra std. 32,78m2 til 32,31 m2 men bemærk at den nu har mindre overlap som følge af øget J-mål. Ifølge målerbrevene så har f.eks. Frigg et totalareal (SA)på 51,85m2 hvor jeg nu har 58,14 m2.Sejlene blev lavet af Sejlsnedkeren i Horsens. Han har god erfaring i at lave sejl til smalle både som Ylva og BB10 (og har i øvrigt lige vundet DM i begge klasser), og skulle derfor ikke til at eksperimentere, men kunne skære med den rette dybde og kurveforløb straks. Storsejlet er lavet i 9oz. Dacron med 4 gennemgående sejlpinde og Rutgerson slæder, 2 reb. Forsejlet blev lavet i Pentex (Mylar) med Wichard hager.

Jeg betalte knap 34.000 kr. hvilket jeg fandt meget rimeligt. Oven i købet tog han så med ud en aften for at checke, at alt var som det skulle være (og på nær en lille detalje var det 100% ok). Sejlene trækker godt, rigtig godt, og er meget stabile. Det vil sige, at jeg stort set ikke skal trimme, blot fordi vinden kører lidt op og ned. Dybeste sted på kurven ligger usædvanlig langt fremme, men på Ylva´erne har det vist sig at være en fordel. Vi skal lige lære lidt med trimningen af det først.

RIG:
Riggen blev lavet af Steffen Hamacher i Vamdrup, der har lavet den rig der nu er ”state of the art” til Ylva´erne. Så reelt er det en modificeret Ylva rig jeg har fået på, med profil fra Z-spars i Frankrig. Selve profilet vejer kun 3,40 kg/m men regnes for værende ret stærkt trods dette.

Der er dobbelte salingshorn – og hvor det dog pynter. Alle Wirer er i Dyform ligesom på S3´s nye rig. For at undgå ekstra røstjern (og utætte gennemføringer i dækket), blev nederste topvant lavet i 7 mm wire, der så deles i nederste salingshorn til 6 mm. wirer.

 

Indbygget i bommen er et system, så første reb betjenes med blot én snor – og det virker faktisk vældig fint! På nær forsejls- og storsejlsfald, så er de øvrige fald inklusive spiler nu ført tilbage til cockpittet, som forhåbentlig kan ses på billedet:

Samtidig monterede jeg nye Andersen spil på ruffet.

Jeg har fået priser fra Steffen Hamacher til andre interesserede:
Mast inkl. ny mastebase (eksisterende dækskrave passer sandsynligvis) kr. 28.250
Bom med 1 hurtigreb og udhal 1:3 kr. 4.660
Stående Rig, Dyform med broncevantskruer (ret lækre) kr. 7.500
Stående rig, Rod-rig med bronzevantskruer kr. 12.800
2 fald i 80% spectra samt 1 spilerfald, 24 flettet, spejset + RF snapsjækler kr. 3.250
Alle priser inkl. Moms. Leveret efter aftale.

 

Arrangementet med vendeblokke mm. ses her – arbejdet med reparation af gel-coat er ikke færdigt så der sidder lidt lapper af tape rundt omkring endnu.Spilerbommen på billedet er den gamle. Jeg har siden lavet en ny da den jo skal følge J-målet. Den blev lavet i filamentviklet carbon/epoxy. Meget let, meget lækkert og så kostede det ikke en krone da jeg kunne anvende de gamle næb!

 

Flere andre Molich´er har jo fået rulleforstag, så jeg tænkte det var en god idé at følge trop.Jeg spurgte lidt omkring og faldt over et meget fint lavet system fra Bartel i Tyskland. Et lille familiefirma der ikke gør det store ud af deres marketing – for at sige det mildt!
Men de var søde og hjælpsomme, og selve systemet er utrolig lækkert lavet.

Som man kan se så er der kun en lille plade med et kugleled synligt. Gennemføringen er vandtæt, hvilket sparer en del besvær med at lave afløb osv om læ. Efter kugleleddet monteres et kardanled og til sidst selve tromlen. På den måde er der ingen problemer med at line systemet op – skulle vinklen være lidt skæv så udlignes den af kardanleddet..!
Produktnavn og priser fra Bartel på rullesystem
Rulle under dæk III 3.147,60
Dæksgennemføring DD-II 2.840,25
Vippebeslag m/hage GR-II 232,00
Svirvel 6 mm DN-IV 895,50
Faldsvirvel Type LL 1.668,00
8.783,35
I alt pris incl. moms 10.979,19

Rabat ved bestilling af to eller flere sæt = 10% iflg. mine oplysninger, måske kan du gøre det bedre ?
Er du interesseret? Kontakt da Anders eller Ole Børresen på tlf. 7582 5900.

Som tidligere lovet skal jeg gerne støbe løse 8-10 mm skot, der kan glasses i til de, der måtte mangle – fragten må I selv betale.

 

 

Idet jeg jo flyttede forstaget frem, måtte jeg glasse et nyt skot fast. Dette blev lavet i 9mm. biaxielt (45/45) glasfiber, injiceret med polyester. Selve skottet er limet i med en vinylesterlim, spartlet op til 20 mm rundingsradius og derefter glasset med 6 lag 450g glasmåtte fra begge sider.Vi lavede en overslagsberegning der viste, at der kunne komme et træk i forstaget på godt 1500 kg – og med så store kræfter er det rart at kunne stole på skidtet. Jeg er ret overbevist om at denne konstruktion ikke trækkes løs i første uvejr!

 

Linen til at rulle sejlet ind er ført under dækket, så der ikke ligger og flyder for meget unødigt snoreværk. Linen går så ud i et frølår ved bagbords cockpit bænk, hvor der senere kommer en pose, som jeg kan hælde det overflødige gods ned i.

Og hvordan sejler den så……?

Over al forventning.

D45 Den Store Rapollo på Vejle fjord Dels går vi nu hurtigere, dels højere. Endnu mangler vi at lære det hele at kende, men når vi får trimmet tingene ret ind, vil der ingen problemer være med at hægte den lokale Ylva af ved 6-7m/s – hvilket var utænkeligt før. At vi så sætter noget til igen fordi båden ikke kan vende (gl. ror…) er en anden sag. I en sejlads i 5-8 m/s forleden gik vi tilmed fra en X99 på næsten plat læns – til stor forundring for begge parter. Båden er behagelig på roret, og underligt nok er presset ikke så stort på ½ vind som tidligere. Den ligger også roligere, hvilket vi tilskriver den lettere rig der giver et lavere inertimoment.

Den er klart blevet kønnere med den lidt højere rig med dobbelte sallingshorn, ser ifølge andre mere harmonisk ud – om end jeg ikke selv har set den på afstand med fuld sejlføring (billeder kommer senere, når jeg har taget dem)

Riggen er utrolig stiv tværskibs, og holder masten praktisk taget ret op til fuld krængning. Langskibs er den let at justere, og generelt en fornøjelse at arbejde med.

Jeg fortryder ikke et øjeblik at stor- og fokkefald blev på masten – jo mindre snor i cockpittet jo bedre.

Så konklusionen er at det for mig har været en gevinst at rette til på riggen. Jeg tror modifikationen er så tilpas afvejet at båden har vundet på både udseende og egenskaber. Den kommende tid vil så vise hvordan, vi klarer os i kapsejladser – altså, om ændringerne opvejer det øgede mål (TA2000=643,9 imod standardbådens 653,2)Men her skal man huske, at spileren også er større!

Er der medlemmer, der overvejer at ændre på deres rig – så er I meget velkomne til at komme og prøve en tur.

Med ønsket om god vind,
Axel Liebmann

Axel i Kerteminde efter righaveri
De spørgsmål der generelt har været til artiklen, knytter sig til:


– rullesystem
– forstag (J mål)Rullesystem:

Spørgsmålene har gået på installeringen af selve rullesystemet. Men det er jo en relativt simpel sag. For mig at se, drejer det sig om at tage sit forstag af og få sat en vantskrue i.
Skottet laves let på en plan plade og skal have en tykkelse på 8-10 mm. Bedst er det om man kan få et biaksielt roving væv +/- 45° eller gode 90/0° rovingvæv der drejes 45°. Det kan håndlamineres i polyester. En skabelon skæres til i kraftig pap, og der skæres ud til tromlen som man kan se på billederne. Hele skottet skæres med vinkelsliber med diamant klinge. Skottet skal sidde så tromlen sidder i en lige linie fra forstaget +/- 10° hvilket er svært ikke at holde sig indenfor.
Ved montering er det MEGET vigtigt at lave en god rundingsradius, så den måtte man anvender ved indglasningen ikke får et skarpt knæk ved overgangen mellem skrog og skot. Vælges en radius 20 mm. er det passende (og det gælder jo ved alle ting iøvrigt der glasses fast – der skal være gode rundingsradier).
Når skrogsiden er slebet ren for gammel topcoat børstes støv af. Man må ALDRIG tørre overfladen ren med acetone – det reducerer styrken. Hvis endelig overfladen skal tørres af kan det gøres med styren ( husk egnede arbejdshandsker !!!). Forstag:
Det letteste er faktisk at flytte sit forstag frem – ellers skal den gamle bjælke skæres af før man kan montere nyt skot til rullesystemet.
Vælger man at flytte staget frem kan det passe med, at man monterer de to bagerste huller i Bartel beslaget i de to forreste huller fra klampen – det skulle give 34 cm. frem, men check målet først.
Med et kopbor i 2-3mm. overstørrelse bores hullet til den vandtætte gennemføring. Tilsidst bores forreste monteringshuller og kanter ind mod balsatræet forsegles med polyester eller epoxy.
Da der nu er vantskrue på forstaget – og det forhåbentlig er passet rigtigt af i længden, så kan det anvendes både på rullesystemet eller sættes tilbage på det blivende originale beslag. Dette forudsætter selvfølgelig man anvender wire og ikke headfoil.
Når det flyttes de 34 cm. frem, og der iøvrigt ikke ændres andet på riggen, får man forbedret sit DH 2000 mål fra 653,2 til 655,7 og har tilmed reelt forøget sit areal i fortrekanten…!

 

Comments  

# Tor Beltov 2010-04-12 20:39

Kommentar fra formanden 18. september 2001
Hej Axel.
Jeg må endnu en gang rose dig for din gode artikel og dit spændende initiativ. Jeg glæder mig til at prøve “Den store Rapollo”, og også til at måle fart med dig, da jeg tror, du har fat i noget af det rigtige, hvis der skal forsøges med en anden type rig. Som vi har snakket en del om, tror jeg dog stadigvæk på et lidt større storsejl, og dermed også en tilsvarende mindre genoa, som jeg ikke “kan få lille nok”; men alt dette er kun tankespind fra min side. Jeg må dog lige en tur på barrikaden over dit svar angående flytningen af forstaget. Du har helt ret! At øge sit J mål er faktisk en stor fidus efter DH2000. Så stor, at jeg ikke kan tro at det er tilsigtet; MEN! det er ikke tilladt efter klassereglerne. Så ejere med standardbåde, der ønsker at montere rulleforstag, skal overholde standardmålet på 3.80 meter.
Jeg er sikker på at dit nye skot er lavet efter alle kunstens regler, og kan se på billedet, at du har beholdt den øverste del af det originale; men jeg kunne godt være i tvivl om dit forskib er lige så stabilt, som det originale? Det må fremtiden vise!
Mange hilsner fra Carsten, Frigg.

Svar fra Axel Liebmann vedr. styrke i forskibet. 27.september 2001
Tværtimod opnåes en langt større styrke i forskibet med det langt større skot jeg har glasset i end med det gamle. I jo højere grad man “lukker cirklen”, jo mere torsionsstabilt bliver forskibet. Den gamle fastgørelse til forstaget er nok tilstrækkelig til at tage trækket, men tilfører til gengæld heller ingen stivhed.
Båden vil være stivere jo flere hele skot og langsgående stringere, der kan lægges i – præcis som ribber og spanter anvendes i en flyvinge. Spanter giver torsionsstivhed og ribber øger modstanden mod buling i skal-laminatet.

Af Carsten Olsen den 30. september 2001
Til Axel, og andre, der følger hans spændende projekt med rigændring:
Ja, så fik jeg fornøjelsen at prøve at sejle i ”Den Store Rapollo”, og må straks ile med at korrigere på min ovenstående påstand om at du måske har svækket dit forskib ved at flytte dit forstag længere ud: Det nye skot er ikke en erstatning af det eksisterende skot; men et nyt ekstra, hvilket jeg misforstod at billederne. Sorry!
Til standardbåd ejerne står det dog uforandret fast: J målet må ikke ændres.
Jeg må selvfølgelig fortælle om en pragtfuld kapsejlads på Vejle Fjord, hvor et pænt felt hygger sig lørdag eftermiddage i oktober. Vinden var i øst og frisk, så der var et perfekt kryds ud af fjorden og en del ture op og ned på banen gav et lille billede af ”Den Store Rapollo’s” sejlegenskaber, selvom vi selvfølgelig savnede andre 10 Metere/ Ylvaer at sammenligne os med. Vinden var så frisk, at vi lige kunne holde skuden på benene på krydset, og i de hårdeste pust vendte det nye storsejl med gennemgående pinde bare vrangen ud, så det føltes langt fra, som om båden var overrigget. Farten? Jeg tror at den på kryds var stort set den samme som standardbådens; men når topmærkerne var rundet og der blev slækket ud på sagerne fornemmedes en bedre fart pga større storsejl og spiler. På en dag som denne vil det måske nok være lidt svært at sejle et dårligere mål hjem; men det bliver spændende at se hvordan ”Den Store Rapollo” klarer sig når vi engang mødes i lettere vinde.
Selve riggen og de nye sejl var lavet meget lækkert, så jeg kan godt forstå at Axel er gevaldig tilfreds med resultatet.
Slut på denne reportage fra Deres udsendte!

Högre mast på Molich X meter

Posted on (Updated: ) by Pernille

I somras fick jag trevligt besök av Ani och Henning i D12 “Lola” som uppmanade mig att skriva om den högre mast som Molich X meteren “Anna Victoria” nu seglat med i två säsonger. Varför ?


Tanken på att skaffa en högre mast är inte ny. Den började nog egentligen när båten köptes begagnad 1994, men det var inte det första man ger sig på när man skall konvertera en originalbåt från 1978 och vill ha den som en snabb långfärdsbåt. Bla har hela inredningen varit utplockad, nytt pentry och ny motor installerats. Hemmavattnen är Kalmarsund, känd som ett blåshål med kort och stökig sjö. Så för den skull behövs det inte. Men efter några års seglande i den svenska skärgården, med ibland litet högre öar kommer väl denna annars perfekta konstruktions enda svaghet fram: en viss tröghet i lätta vindar.
Detta blir också tydligt när man som jag med stigande ålder med “tunn” besättning, för kortare turer söker sig till segling i lätta vindar. Sedan finns ett moment av fåfänga (forfænglighed), det må erkännas. En gammal segelvän sa första gången han såg Anna Victoria, “hon är fantastiskt vacker, men masten är för kort”. Den sved.

 

 S3 Anna Viktoria

Skærgården prydet af S3 “Anna Viktoria”
med sin nye forhøjede mast.
Sejltegning

Hur jag gjorde Jag tog och kopierade en originalbroschyr från varvet och började bygga upp en enkel ritning som kunde duga för att kunna se ett nytt utseende och kunna ge ett ungefärliga mått. Mastens längd blev totalt 15,75meter eller ca 1,90 meter längre. Kanske kunde man lägga till en halv meter till eller så, men i mitt fall fick jag ta hänsyn till masthusets längd också. Därefter sände jag en förfrågan till olika riggverkstäder. Det visar sig inte så lätt att få in bra svar. Flera verkstäder vill inte jobba med one-off leveranser. Aluminium var huvudalternativet, men jag frågade även om kolfiber och fick ett preliminärt svar att det skulle kosta ca 80.000 SEK utan beslag. Så aluminium fick det bli. Ett lågbudgetförslag var att helt enkelt förlänga masten de saknade 190 centimetrarna. Detta övergavs dock snabbt då man måste byta mycket annat ändå. Och fåfängan igen, masten är för kort ovanför förstagsinfästningen, tycker jag.

 

Val av leverantörEfter ett någon månad kom jag fram till att Benns Swede Spars i Stockholm var bra att tala med. Jag trodde i min enfald (enfold) att sedan de granskat mitt ritningsförslag och efter vi talats vid en stund skulle de kunna ge en slutoffert. Beslut och sedan leverans, men icke så. Jag tror att vi talades vid ca 10 ggr (gange) och jag fick ta många olika mått på båten.
Under dessa samtal började vi även diskutera rullfock som ger kortare förstagslängd. Eftersom jag redan hade en 100% fock i kevlar och icke ville skära ner ytan till ca 90%, undvek vi detta genom att höja infästningen för förstaget ca 60 centimeter. Men det kom upp fler frågor.
En som upptog vår tid var att försöka bestämma det rätande momentet (RM) för Molich X meteren, dvs skulle båten kunna bära högre rigg med mer segel utan att bli alltför vek/rank?. En riggverkstad kan bestämma RM ungefärligt via teoretiska beräkningar, men för att vara helt säker måste man gör ett fysiskt prov. Jag ringde varvet i Hundested om detta, men fick upplysningen att “det hade man aldrig gjort”, men sa att det skulle gå bra. Jag blev litet förvånad att man var så säker på det.

 

 

Ytterligare en fråga är val av stående rigg. För att få en så stum (trækfast) rigg som möjligt, är heldragen tråd (rodrigg) att föredra. Vi diskuterade dock om konstruktionen var beräknad för det. Osäkerhet om detta och det faktum att en sådan tråd är klart besvärligare att hantera vid av- och påriggning, dessutom dyrare, gjorde att detta ströks. En konventionell tråd töjer sig och skulle töja sig ännu mer med högre rigg, så kompromissen blev en sk Dyformwire. Detta är en försträckt typ av wire og – med samme dimension – også stærkere. Lika enkel att hantera som konventionell, endast något dyrare, men stummare (mere trækfast). Vi tog en chans att båten skulle klara detta.
 Konventionel wireDyform Konventionel 1×19
Dim: 6mm
Vægt: 17,6 kg/100m
Brudlast: 2.880 kgDyform 1×19
Dim: 6mm
Vægt: 19,4 kg/100m
Brudlast: 3.550 kg

Ca. 20% mindre stræk ved samme belastning.
Masteprofil
Val av profil (se bild) kom också upp. Jag kunde fått samma profil som den gamla masten hade men vi valde en med platt baksida. Av två skäl, den ena att beslagen för de genomgående lattorna (3st) får en bra yta att vila på. Den andra att denna profil ger ett mer slimt/tunnare utseende. Fåfängan (forfængeligheden) igen.

 

En- eller två spridarrigigg ? Detta var egentligen inte så svårt. Denna höjd på mast kräver mer eller mindre två spridare. Detta ger en styvare rigg och dessutom mer trimbar.
Sammanfattningsvis: det blev en mast som är 190 cm längre, tvåspridarrigg med dyformwire. Till detta kom en rullfock av märket Hood, som har en låg, grå profil som diskret smälter in i förskeppet.
På så vis har jag även fått en mer trimbar rigg, dvs avståndet mellan förstagets infästning och toppvanten är relativt högre kan masten lättare krummas/böjas. Riggleverantören anser att 40-50 cm är fullt möjligt räknat från mittlinjen. Får att detta skall gå lätt, har jag installerat en utväxling på akterstaget med 1:12 där den fria tampen ligger över en winsch som tillåter både fram och back utan att man behöver lyfta bort linan. Den så framkomna riggen har stora likheter med den som en skiss visar från troligen tidigt sjuttiotal. Har kanske riggen sänkts i ett senare skede när produktionen kom igång? Måske en förklaring till att man från varvets sida inte tvekade att svara att det gick bra att höja masten.

 
Segel Jag kunde behålla mitt försegel, fick dock köpa nytt storsegel. Detta är ca 6 kvm större än originalet. Så segelgarderoben består av ett storsegel i dacron med fem lattor och lösfotat. Vi har utnyttjat hela bommens längd (se skiss). Bommen är för övrigt bytt sedan tidigare och har sk singel hand reef. Två rev är alltid kopplade Alla linor är dragna till sittbrunnen.
Anna Viktoria for sejl Förseglen består av en 100% rullfock på 19 kvm i kevlar med böjbara lattor. Denna sitter alltid uppe och är standard, står som en kniv och har mycket power, fullt revbar.
För lättare vindar mellan 60-180 grader relativ (apparant) vind, finns en gennaker (55 kvm) för enkel hantering. Original spinnaker finns sedan tidigare. Nytt för säsongen 2001 blir en asymmetrisk spinnaker på 45 kvm. Detta är en segeltyp som utvecklades i samband med Whitbread av Norths loft i Stockholm. Det sys i spinnakerduk i olika tjocklekar och skall klara vinklar från ca 40 till 120 grader relativ (apparant) vind.
Alla de nya seglen är utvecklade i samarbete med North som har ett loft i det närbelägna Kalmar. I reserv ligger givetvis stormfock och en äldre kevlargenua som satt uppe när den bifogade helhetsbilden togs. Jag tror att jag genom denna segelgarderob har tagit ut det mesta av den potential som den nya riggen medger. Så vad det beträffar seglen kan jag inte skylla på materialet, utan det är nu upp till rorsman att lära sig hantera det hela. Vilket lär ta ett tag!Går det fortare ?

Givetvis den viktigaste frågan. Ja, jag tror det, men det återstår att visa i jämförande prov med en trimmad original Molich X meter, rorsmansbyte etc. När bilden med segel togs hade vi visserligen perfekta förhållanden med ostlig vind under Ölandslandet och ingen stoppande sjö. Vi loggade 6,5 knop med sann vindstyrka på 4,5 meter per sekund. Bra? Tar gärna emot kommentarer.
Kanske önsketänkande, men jag tror att vi möjligen kan segla ca 2 grader högre i vind på kryss. Instrumenten antyder det. Men detta kan lika gärna bero på de nya seglen. För övrigt seglar hon balanserat på kryss.

 

Tack

Jag vill tacka Per Skoglund på Benns för hans seriösa och professionella genomförande av alla moment i denna mastleverans. Dessutom till Pelle Pettersson, North i Kalmar, som så tålmodigt lyssnat på alla idéer, men ju även genomfört leveranserna på ett utomordentligt sätt.
Det största tacket vill jag ge till Jens och Laila, D40 “Iseran”, som så generöst lät oss följa med mellan Lynäs och Roskilde 1994. Vi hade aldrig seglat en Molich X meter. Efter 500 meter hade jag bestämt mig:
En Molich må det bli! En av segelvärldens vackraste båtar!

Jag tar gärna emot frågor och kommentarer. e-mail

 

Calle Nyquist i Mörbylånga Med seglarhälsningar Calle Nyquist
S3 “Anna Victoria”
Mörbylånga – Öland

 

Comments  

# Tor Beltov 2010-04-02 14:11

Carsten Olsen “Frigg”
22.01.01Hvad kom det til at koste dig at lave den højere rig?
Du har ikke ændret noget på køl eller ballast?
Hvad er dine erfaringer med sejlegenskabern e i hårdt vejr?
Og er der nogle problemer med at skrog og skot kan holde til den højere rig?

An: Carsten Olsen
Jag fick till slut ett pris inkluderat med rullfock och dessutom är det två år sedan, men jag uppskattar att en ny mast kan komma att ligga mellan 36-41.000 svenska kronor inkl svensk moms, beroende på exakt innehåll i leveransen. Blir man fler kan kanske priset pressas ner.
Jag har inte ändrat på köl eller lagt in ballast.
Jag är litet osäker vad skrog är, men är det röstjärn på svenska dvs beslaget vari toppvanten fästs har det inte varit några problem. Ej heller med skotet om du menar storskotet dvs linan som reglerar bommens läge. Jag hade redan tidigare en 6-skuren typ.
Betr segling i hart vejr, så kanske jag tar in det första revet så att säga 2 sekundmeter tidigare, dvs vid 9 m/sek istället för 11 m/sek. Men i det läget har ju lika mycket storsegelyta som utan rev när man jämför med orginalriggen. Nästa rev kanske tas mellan 13-14 meter per sekund. Sedan må man betänka att man kan krumma/böja masten bra med denna rigg som ju minskar det krängande momentet.

# Tor Beltov 2010-04-02 14:12

Lavere mast?
Henrik Bredahl, D9 “May Be X”
23.01.01Efter at have læst en særdeles interessant artikel om S3’s højere mast, vil jeg gerne have lov til at komme med nogle kommentarer.
Der er ingen tvivl om at det klæder båden med den højere mast – synd at værftet ikke kunne få plads på tegningen, til en mast der harmonerer med skroget. Imidlertid mener jeg, at vi skal forsøge at bevare klassen indenfor de begrænsninger som de hidtidige klasseregler har fastsat. Nu hvor der oven i købet er ved at komme gang i en ny produktion af både, vil det være synd at ødelægge klassen og det vil helt sikkert ikke fremme en fremtidig tilgang af både eller interessen for kapsejlads som sådan.
D9 har også en højere mast (75 cm) men storsejlets underlig er til gengæld forholdsvis kortere, så sejlarealet er det samme og derved har båden nu på 26. år kunnet deltage på lige fod som klassebåd, med dispensation for den højere rig.
Erfaringen med denne rig viser at det er problemfrit at sejle med en højere mast; det er ved en moderat forlængelse af masten således ikke nødvendigt med dobbelte salinghorn. D9 er udstyret med et par ekstra mellemvant fra spidsen af salingshornene og ind til masten. Disse styrer toppen fuldt tilfredsstillen de.
Ved at ændre storsejlet som på S3, kan jeg ikke se andet end at sejlcentret flyttes agterud – det burde båden alt andet lige blive mere luvgerrig af. På D9 er sejlcentret som på standardbåden.
Calle vil gerne kunne føre mere sejl i let luft men jeg mener at der har været en del tale i klubben om helt at skrotte genua 1 – dels for at båden muligvis kan komme til at måle mindre, dels fordi genua 1 er besværlig at hale hjem og kun giver en ringe fartfordel. På D9 opbevares genua 1 derfor oftest derhjemme – en ny rullefok i genua 2 størrelse har i praksis afløst den. Skal der mere sejl på båden mener jeg det kunne være sjovere med en større spiler, så behøver man heller ikke have wienerstigen med på fordækket for at nå stagen.
Jeg finder det ikke nødvendigt at flytte forstaget højere op – med tromlen til rulleforstaget nedsænket i dækket er forstaget langt nok endda. Alt i alt finder jeg derfor, at Calle’s løsning udover at have forskønnet båden nok ikke er nogen særlig god ide men står man overfor at skulle have ny mast og storsejl, må det også være muligt at give andre både samme dispensation som D9 og dermed opnå en mere “velproportioner et” rig med en langt mindre udgift og iøvrigt uden at ødelægge klassen.

An: Henrik Bredahl
Jag kan förstå mycket av Henriks synpunkter, men skulle ändå vilja lämna några kommentarer.

Först, mitt inlägg skall inte uppfattas som ett försök att införa en ny utformning av båten och åstadkomma det som Henrik påpekar vore olyckligt: En splittring av klassen. Min utgångspunkt för min åtgärd (ændring)är just den jag skriver om
1) få bättre egenskaper i svensk skärgård med ibland höga öar som ger lävind=extra svaga vindar. Båtens benägenhet till tröghet (tilbøjelighed til træghed) i lätt vind känns extra mycket.
2) att få den utseendemässigt helt perfekta båten.
Jag kappseglar inte, men skulle detta bli viktigt för mig eller ny ägare finns den gamla masten kvar. I vindstyrkor över 6-8 meter per sekund är åtgärden onödig.
Sedan är det inte så ovanligt att konstruktioner från 70-talet har ändrat riggar. Två exempel på långsmala båtar är Lady Helmsman och S-30. Båda finns i betydligt större antal än Molich X, båda dessa riggtyper kan samles i samma klass. De som har ändrat rig vill helt enkelt ha mer roligt ( ha’ det sjovere), med en båt som de annars trivs med och inte vill byta. Men igen, jag vill från min utgångspunkt inte förorda detta för Molich.
Betr.(m.h.t.) sejlcentrets förflyttning, så kan detta vara teoretiskt riktigt. Men “Anna Victoria’s” storsegel är tillverkat med sandwich-utformning, dvs det är tre dukar som är limmade ihop. Detta gör att
1) seglet är formstabilt och därmed flyttar inte buken akterut – som ger krängning,
2) segelmakaren kan lägga buken på seglet, där det skall vara från början. Således undviks lovgirighet, vid högre vindstyrka kan jag med den nya masten krumma den mer och “spilla” ut vind i toppen. Det nya seglet har också större sk. akterrunda (kappe) i denna zon, vilket ger mer “power” både i lätt vind på kryss, men även i högre vindstyrkor på öppna vindar.
Tvåspridarrigg blev nödvändigt när man kommer upp i den längd som den nya riggen har. Fackfolk hävdar desutom att en sådan rigg, allt annat lika, blir stadigare/stummare (mere stabil).
Betr. förstaget som höjts, så har jag svårare att hålla med. Jag hade som sagt en 100% fock, dvs hela förstagets längd var utnyttjat på den gamla riggen. Varje rullfocksystem, som jag känner till, “stjäl” minst 30-40 cm i toppen. Man måste således skära om seglet, eller skaffa nytt. “Anna Victoria’s” fock har böjbara lattor (“oprulbare” sejlpinde) i toppen, som skapar en “powerzon”. En segelutformning som är resultat av teknikutvecklin g. Hoods rullfock ger inte mycket förhöjning över däck, kanske 7-10 cm. Har ingen betydelse för underlikets utformning. Ger snarare litet mindre slitage mot mantåget (søgelænderet). Man slipper dessutom plastarbeten under däck och tappar inte stuvutrymmen, mm.
En extra effekt av förhöjd infästning blev att underliket på den gamla gennakern kom upp och gav bra sikt i lä, av betydelse i skärgården där trafiken kan vara tät.
Jag har full förståelse för diskussionen om genua 1 (även om jag inte kände till den). Här kan jag bara rekommendera 100 % fock med lattor. Ett modernt segel med bra dragkraft och som är mycket lätthanterligt på kryss.
Sammanfattnings vis tycker jag att “Anna Victoria” fått ett större “vindregister”, mer trimbar rigg och kan uttnyttja segelteknikens utveckling bättre. En roligare båt att segla helt enkelt. Så det är inte bara en skönhetsändring som Henrik menar.”Navigare necesse est”.
Med vänliga seglarhälsninga r
Calle.

# Tor Beltov 2010-04-02 14:13

Ole Christensen tidligere D39 “Skælfisken”
03.02.01
Calle Nyquists forsøg med at sætte højere mast på “Anna Victoria” syntes at være en flot satsning. Den kan etablerede og kommende Molich -X sejlere få meget ud af, ihvert fald giver det debat, og det kan være med til at skabe dynamik i klassen.
Hvorvidt man skal gå så drastisk til værks som Calle, er nok et spørgsmål, det passer helt sikkert til de forhold “Anna Victoria” har at sejle under, og det lader til at Calles foventninger er indfriet, og at den seriøsitet projektet er grebet an på, har båret frugt.
Personligt mener jeg, at en Molich- X har den sejlføring der er nødvendig. Det med at båden bliver mere velproportioner et i forhold til både, der bliver designet i dag, er der mange holdninger til.
Det må vel – som jeg ser det – munde ud i, at klubben i samråd med konstruktøren, finder ud af om man skal tillade en højere mast indenfor klassen, gerne i stil med Henrik Bredahls, hvor sejlarealet ikke forøges, og hvor sejlcenteret ikke forrykkes. Det har vist sig, at de Molicher der har sejlet med ved stævnerne, ikke har sejlet hverken hurtigere eller langsommere af den grund.
Med Molichs ord “når skroget er støbt, kan folk gøre som de vil, det er et privat anliggende”, ville det være rart om der fra klubbens side blev sat nogle grænser for, hvad man vil give dispensation til, og hvad klubben vil anbefale. Så har medlemmer der skal skifte mast, og evt. nye Molich ejere mulighed for at vælge en højere rig, hvis det er det klubben når frem til.
Måske kan det hjælpe til at holde samling på klassen, for vi undgår nok ikke at folk ændrer på riggen !!!

Skal Molich 10 – meteren have berdere salingshorn

Posted on (Updated: ) by Pernille

Skal Molich 10-meteren have bredere salingshorn ?

Af Ulf Lytzen D28 “Oihonna” 19. marts 2000

På generalforsamlingen foreslog  jeg at man gav mulighed for at øge bredden af X-meterens salingshorn.
Argumentet er at det giver en mere stiv rig, og mindre belastning på båden. Jeg blev bedt om at dokumentere dette.

Det vil jeg forsøge at gøre med følgende:

 

F = kraft (belastning)
L = mastestykkets længde fra sallinghorn til topvantets fastgørelse på mast
S = Bredde af sallinghorn
A = vinkel mellem mast og topvant
L = 590 cm

F = Ftopvant x Sin A

Den del af bådens stabilitet topvantet skal overføre er kraften F.
Det afstedkommer et træk i topvantet Ftopvant.

 

 

 

Vinkelberegninger:

Med standard salingshornet på 80cm er vinklen mellem mast og topvant Astandard:

Astandard = arc tan S/L

Astandard = arc tan 80/590 cm = 7,722o

Med det foreslåede salingshorn på 105cm bliver vinklen mellem mast og topvant Any:

Any = arc tan 105/590cm = 10,091o

Sammenligning mellem gammel og  ny konstruktion ud fra disse formler:

F = Ftopvant  X Sin A

Ftopvant  standard X Sin Astandard = Ftopvant ny X Sin Any

Ftopvant standard x Sin 7,722o = Ftopvant ny x Sin 10,091o

Ftopvant standard x 0,134 = Ftopvant ny x 0,175

Ftopvant ny   =  Ftopvant standard x 0,134 / 0,175

Ftopvant ny = 0.766 x Ftopvant standard

Altså er belastningen på topvantet med 105 cm salingshorn 0,766 x belastningen af topvantet med salingshorn på 80 cm, eller 23,4% mindre.

Hvad betyder det for undervantet ???

Mastens statiske søjletryk på mastefoden er alene afhængig af bådens stabilitet. Mindsker man trækket i topvantet ved hjælp af bredere salingshorn øges trækket i undervantet tilsvarende.

Min erfaring efter at have sejlet hele 1999 sæsonen med “brede horn”:

1/ Mastetoppen/fokkegodset står langt mere stabilt. Der er ikke den samme fjedring at spore i hård sø. Der er ikke tendens til at “tabe” toppen i hård luft.

2/ Det gør efter min mening riggen mere elegant.

3/ Jeg har fjernet de små mellem vant og føler ikke at de er nødvendige mere.

4/ 23,4% mindre belastning på topvantet betyder også at søjletrykket på den del af masten, der er over salingshornet bliver reduceret.

5/ Jeg skøder genuaen ca. 5 cm fra de nye horn. Men da mine sejl er noget elastiske, ja nærmest gummiagtige skal vinden ikke løje meget før sejlet trykker på hornet, og man skal skynde sig at slække.

Bygge vejledning.

Man kan formentlig få lavet et par ny længere horn i Hundested.

Jeg tog noget 3mm finér og limede sammen til en kerne, der derefter blev høvlet i facon. Det viste sig nemlig at det var svært at finde et stykke træ der var lige.
Derefter blev kernen belagt med ca. 4-5 mm glasfibermåtte lagt i epoxy. Måtten var med alle fibre i samme langsgående retning. For at undgå at hornene skulle flække i enderne blev laminatet slebet ca. 2mm ned i enderne og derefter viklet på tværs.
Mine horn sidder løst i mastebeslagene og kan derfor ikke blive udsat for bøjningsmoment ligesom standardhornene. De er så stærke, at de har en tendens til at brække svejsningerne i mastebeslagene, når masten bliver bøjet hårdt bagover.
Styrken af de nye horn afprøvede jeg ret uvidenskabeligt: Jeg mente, at hvis de understøttet i begge ender kunne bære min vægt (ca. 80kg) på midten, så var de stærke nok.
Det har vist sig at være rigtigt.

Økonomisk er det en ændring der, hvis man laver den selv, beløber sig til mindre end 200 Dkr.

Nedenstående kan betragtes som en afslutning på sallinghorns diskusionen.

Som tillæg til min korte beretning om SR 2003, var det måske relevant at tilføje følgende:
Da vi på vejen hjem fra Klintholm i stille vejr på bagbord halse sejlede op over Køge bugt, opdagede vi at der var gået en kordel i styrbord undervant.
Det var på styrbord halse vi havde den hårde luft efter Møns klint. Jeg tilskriver bruddet denne kendsgerning:
Med de bredere salingshorn er belastningen på topvantene reduceret med 25 – 30 %, Belastningen på undervantene bliver øget tilsvarende. Og det er tilsyneladende lige over grænsen.
Jeg har nu udskiftet mine undervant til 7 mm wirer i stedet for 6 mm.
Det var godt at vi udgik pga. af søsyge. Havde vi forsøgt at fortsætte på kryds op gennem Grønsund, Storstrømmen og Storebælt havde undervanter formentlig knækket og vi havde mistet masten i noget meget dårligt vejr og om natten. Det havde været en ualmindelig kedelig situation at være i, uden motor.
ULf Lytzen

 

Comments  

# Tor Beltov 2010-04-02 13:52

Af Henning Blohm – D12 “Lola” 8. april 2000


Som du sikkert/måske kan huske fra fysiktimerne kaldes den her viste geometriske konstruktion for Kræfternes parallellogram.
De viser -grafisk- kræfterne i de forskellige rigdele, som vil blive direkte berørt af Ulf Lytzens forslag om længere salinghorn. rigtegning Oplysninger til tegningerne.
Mastestykket fra salinghorn til topvantets fastgørelse måler 555 cm. (opmålt efter tegning og altså ikke 590 cm)
Standard salinghorn er 80 cm og de “nye” 105 cm.
Afstand fra topvants røstjern til yderside af mast er ca. 105 cm
Kraftpilen F’s længde repræsenterer 100 kp, og det giver altså de store kræfter i de viste rigdele!

Konklusion:
Som det fremgår falder søjletrykket i øverste del af masten fra 684 kp til 520 kp. eller næsten 24%. Det formindsker naturligvis risikoen for mastestykkets udbøjning og kan gøre det muligt at undvære mellemvantet.
Så her er jeg altså uenig med Henrik Bredahl.
Selvom trækket i topvantet formindskes fra 691 til 530 kp eller med ca 23%, forøges salinghornets anlægstryk på masten med 10%, nemlig fra 39 kp til 44 kp.
(Her når jeg et andet resultat end Ulf, som siger 0,7%) Men det er jo heller ikke alarmerende.
For tydelighedens skyld er parallellogramm et her ikke vist.
Til gengæld er jeg hverken enig eller det modsatte med Leif Wagner Smitt. Men det skyldes først og fremmest, at jeg ikke evner at gennemskue argumenterne.

Ja’men ka’ man så gå tæt nok til vinden?
Her er der nok forskellige opfattelser, men det der først begrænser hjemhalingen af genuaen er vantet i dækhøjde og først derefter kan salinghornet røres. Ellers er der skødet for langt frem.
Noget andet er (at jeg tror) at Molich’en ikke må pines, da man ellers ikke kan udnytte dens lange fartgivende vandlinie, der jo først får betydning ved lidt højere hastigheder.
Er der fejl i ovenstående både subjektive og rationelle betragtninger, så kast dig ud i debatten.

# Tor Beltov 2010-04-02 13:55

Af Henrik Bredahl – D9 “May Be X” 23. marts 2000
(Molich 10-meter special)

Da jeg købte D9 var det mest for at sejle kapsejlads, men interessen for kapsejlads med bådene er mildt sagt begrænset (eller også er der andre end mig, der har problemer med at skaffe rimeligt rutinerede gaster). Det kunne være interessant at høre andre bådejeres mening om det!

Jeg forstår udmærket godt det triste i at ødelægge en klasse men måske kan nogen give mig en god forklaring på hvad fornøjelsen ved at have en klassebåd er, når der ikke er nogen der gider sejle kapsejlads?
Under alle omstændigheder bliver båden hovedsagelig brugt til tursejlads og enhver ide der kan pine lidt mere fart ud af den, forbedre konstruktionen eller give mere komfort er derfor interessante. For mig er det en fornøjelse at have en båd, der er hurtigere end de fleste andre – uanset måleregler, der allligevel bliver ændret (næsten) hvert år…

Imidlertid er min genua ikke fremstillet af gummi og afstanden til salingshornene er ca 5 cm på kryds, så der er et lille problem, hvis ikke jeg skal nøjes med at sejle foran for tværs eller halvvind. Det er er da en rigtig god ide at mindske belastningerne på riggen men noget siger mig at dine mellemvant må have stået forkert – i hvert fald kan jeg ikke se nogen logisk forklaring på, at ændrede salingshorn skulle kunne erstatte mellemvantene eller stabilisere toppen.

Personligt har jeg en ide om at anvende en langt større spiler til tursejlads i let vejr – hvis jeg skal være ærlig kan jeg ikke huske, hvornår vi sidst har sat spiler på tursejlads i blæsevejr.
I øvrigt forekommer standardriggen mig alt for lav i forhold til bådens længde.
Synd. Især for jer der sejler med dem.

# Tor Beltov 2010-04-02 13:57

Af Henrik Bredahl – D9 “May Be X” 9. april 2000

Det formindskede søjletryk i den øverste del af masten bliver så vidt jeg umiddelbart kan se, betalt med et større træk i undervantene og dermed et højere søjletryk i mastens nederst del. Det mindre tryk i mastens øverste del, mindsker risikoen for brud i den øverste del men ikke udbøjning. Jeg mener at storsejlets sideværts påvirkning af masten helt er glemt og at mellemvantets funktion er, at styre den forholdsvis lange ustagede del af masten mellem salingshorn og topvant. Det hjælper de længere salingshorn ikke på, så at fjerne mellemvantene kommer der efter min opfattelse ikke noget godt ud af.

Som sådan mener jeg, at Ulf’s epokegørende opfindelse vil forstærke riggen – godtnok. Tilbage er så problemet med at skøde genuaen langt nok ind på kryds, men det er måske mit personlige problem, for ingen af jer nævner det? Og for at gøre forvirringen total, er man så overhovedet interesseret i en mast der står ret op og ned? Jeg mener ikke det gør noget at masten bøjer lidt ud under stor belastning, da det netop så åbner storsejlet. Tilbage i mine spæde Europajolledage kan jeg netop huske, at man savede hakker i hulkelen i den øverste del af masten, for på den måde at gøre masten mindre stiv, så sejlet åbnede efter behag og især sejlerens vægt.

Hvis nu jeg skulle have ret i nogle af mine synspunkter, må det næste spørgsmål være om det egentlig er et problem at styre masten i vores bådtype. Umiddelbart tror jeg at min båd har klasserekord i mastehavarier men ingen af disse kan tilskrives mastens styrke eller riggens konstruktion som sådan. Den første mast var lidt for høj i forhold til en bro (her ligger fejlen i hvert fald ikke hos Molich), næste gang knækkede befæstigelsen af et topvant, der er udført anderledes på min båd end standardudgaven – båden har justering af vantene under dækket ved hjælp af gevindstykker.

Jeg kender ikke til andre der har tabt masterne og i så fald af hvilken årsag men tror umiddelbart, at den største risiko ligger i korrosion i masteprofilet. X-meterne har under alle omstændigheder vist sig meget hårdføre og pålidelige i næsten al slags vejr. Som tidligere ejer af flere Elvström / Kjærulf – konstruktioner, er jeg ikke i tvivl om at båden overalt er udført i en helt anden gedigen og mindre udpint kvalitet. Er der nogen der kender til andre mastehavarier?

# Tor Beltov 2010-04-02 13:58

Af Leif Wagner Smitt – D11 “Mira” 5.april 2000

Den del af mastetrykket, som skyldes trækket i vantene, kan findes ved opstilling af en momentbalance om det punkt hvor mastens akse skærer dækket.
Der er tre bidrag:

1. Vindkraftmoment , d.v.s. sidekraft fra vinden gange sejlcentrets højde over dæk.
2. Mastens indspændingsmom ent ved dæk.
3. Moment fra træk i vant.

Ved ligevægt er der balance, d.v.s. det væltende moment fra vindkraften, modsvares af et ligeså stort modsatrettet moment fra summen af de andre bidrag.
Da såvel vindkraftmoment som (det lille) indspændingsmom et for mast ved dæk, er uafhængige af salingshornenes længde, må momentet fra trækket i vantene også være det.

Momentet fra trækket i vantene kan beregnes som:
(lodret komposant af træk i undervant)*(afs tand fra centreplan til undervantets røstjern)
+(lodret komposant af træk i topvant)*(afsta nd fra centreplan til topvantets røstjern)
Bidraget fra træk i vant til mastetrykket er summen af nævnte lodrette komposanter.

Det er herefter klart, at hvis røstjernene er lige langt fra centreplanen, er bidraget til mastetrykket uafhængigt af salingshornets længde. Er undervantets røstjern indenfor topvantets, vil mastetrykket stige med øgende salingshornslæn gde.

# Tor Beltov 2010-04-02 14:00

Af Leif Wagner Smitt – D11 “Mira” 10. april 2000

Søjletrykket i salingshornet bestemmes lettest ved at se på bidragene fra henholdsvis den del af topvantet der er over salingshornet og den del af topvantet der er under salingshornet. Hvis topvantet skal tilføre masten en sidekraft, F, må søjletrykket fra den del af topvantet der er over salingshornet naturligvis være eksakt lig med F. (d.v.s 100 kg i Hennings regneeksempel).

Bidraget fra den del af topvantet der er under salingshornet har hverken Ulf eller Henning taget med, såvidt jeg kan se. Dette bidrag kan være positivt eller negativt afhængigt af salingshornets længde.

Tager man det hele med og regner rigtigt, vil man konstatere, at mastetrykket under undervantet stiger ganske svagt med øgende salingshornslæn gde.