At løfte båden i en hanefods-strop

Som ejere af den originale 10-meter vil være bekendt, er båden (i afrigget tilstand) beregnet til at blive løftet i én strop gennem et hul i kahytstaget til to øjebolte skruet i hver sin kølbolt.

Er der nogen som har erfaring med at gøre det selv?

Så hører jeg gerne om det, idet jeg har planer om at søsætte / tage på land ved selv at løfte med dertil egnet kran fra/til et af de nye flytbare stativer, som visse havne har taget i brug. Stativerne flyttes ved hjælp af en speciel selvkørende hydraulisk “løfte-vogn”.

Venlig hilsen Jørgen Berthelsen / Albatros X DEN 13

 

Comments  

# CenterløftTor Beltov 2010-05-12 19:24

Jeg fik lavet et rustfrit beslag i 8mm plade som sidder ned over de to omtalte kølbolte. Selve “hanken” er centreret under gennemføringen i ruffet. Selve “hanken” er ligeledes i 8mm.
Det virker sådan set fint, men Sif går på halen pga. motoren. Jeg tror båden kan hænge rigtigt, hvis en sådan ikke er monteret.
Jeg har vandtanken liggende forude så den fylder jeg (120 l) – det klarer problemet.

Hilsen Tor.

Havets Morgan

Havets Morgen – Under denne overskrift går “Bådnyt” tæt på ejerne af D26 “Savage Rose VI” der sammen i 2008 købte båden. Artiklen fortæller om ejernes arbejde med istandsættelsen og hvorfor de valgte at købe en så “old school” båd…. Svaret ligger jo lige for hos os ejere, men artiklen kan læses her: http://minbaad.dk/sejl/archive/2010/29/october/article/molich-10-meter-havets-morgan/ i en forkortet udgave. Hele artiklens ordlyd kan kun læses ved køb af “Bådnyt”…..

Overgang til rullefok

Det er en god idé at forestille sig, at man en dag måske vil gå over til rullefok.
Også konstruktøren Poul Molich er positivt indstillet: “Det vil jeg også have, når jeg bliver gammel “, siger han !!!
Og det bliver vi jo alle! Her lidt praktik at tygge på.

Rulle/rebesystem – med selve rullen bygget under dæk – giver det bedste fra to verdener:
Uden en grim, pladskrævende “klump” på fordækket, der i nogen grad ødelægger X-meterens kønne dæksplan, har man alligevel bekvemmeligheden ved rulle/rebesejlet under tursejlads. Under kapsejladsforhold kan der skiftes forsejl ved brug af systemets hulkehl i stedet for løjerter. Skiftet er endog lettere at udføre. De gamle sejl skal blot ændres til formålet og har da samme effektivitet (eller mangel herpå !) som før ændringen.
Efter ca. 2000 sømils erfaring med det, kan vi kun sige : Hvorfor F—– har vi ikke gjort det for længe siden.

Om tegningen, der var vor arbejdsskitse:
Rullen er en FURLEX 200s.
Det er enklest at fastgøre forstaget i bunden med epoxy og glasfiber, men det er, efter vor erfaring, da nødvendigt at sikre horisontal stabilitet tæt under rullen.
Ellers bliver bevægelserne for store i forhold til hullet i dækket.
“Baljen”s lodrette dimensioner bør holdes ca. lig med eller mindre end vist på tegningen, for at sikre at evt. reparationer i stævnen under dæk kan udføres, efter at have fjernet vantskrue etc.
D12 Lola's rullesystem

En anden og meget elegant løsning på indbygningen af rullen er udført ombord i “ISERAN”.
Der er “baljen”
, ind mod sejlrummet, udstyret med et oplukkeligt koøje, som giver god, tør ventilation i havn.

 

Comments  

# Tor Beltov 2010-04-02 14:04

Det er et fint indlæg, du har lavet om løsning af montage af rulleforstag. Især glæder det mig, at du har fået det med J målet med, da det er vigtigt for at båden kan overholde målereglerne.
Jeg kan supplere med at fortælle, at selvom man ikke har planer om at anskaffe sig rulleforstag, kan man med fordel lave en del af dit projekt.
For nogle år siden havde vi problemer med at fordækket hævede sig ved befæstigelsen af forstaget, når vi havde meget belastning her. Det har vi imødekommet ved at støbe et beslag a la’ jeres ind i stævnen, og derefter montere en stump wire med en vantskrue (resterne af et gammelt, lettere defekt stag, kan muligvis bruges) mellem det indstøbte beslag og beslaget på undersiden af dækket. Vantskruen strammes godt, og dækket bliver, hvor det skal.
Carsten Olsen ”Frigg”
07.01.01
# Tor Beltov 2010-04-02 14:07

Det er første gang jeg hører om problemet med at dækket løfter sig.
Er der andre der har det problem?
Konstruktionen ser ellers tillidsvækkende ud.
Henning Blohm

Overgang til rullefok

Overgang til rullefok ? PDF Udskriv Email
Det er en god idé at forestille sig, at man en dag måske vil gå over til rullefok.
Også konstruktøren Poul Molich er positivt indstillet: “Det vil jeg også have, når jeg bliver gammel “, siger han !!!
Og det bliver vi jo alle! Her lidt praktik at tygge på.

Rulle/rebesystem – med selve rullen bygget under dæk – giver det bedste fra to verdener:
Uden en grim, pladskrævende “klump” på fordækket, der i nogen grad ødelægger X-meterens kønne dæksplan, har man alligevel bekvemmeligheden ved rulle/rebesejlet under tursejlads. Under kapsejladsforhold kan der skiftes forsejl ved brug af systemets hulkehl i stedet for løjerter. Skiftet er endog lettere at udføre. De gamle sejl skal blot ændres til formålet og har da samme effektivitet (eller mangel herpå !) som før ændringen.
Efter ca. 2000 sømils erfaring med det, kan vi kun sige : Hvorfor F—– har vi ikke gjort det for længe siden.

Om tegningen, der var vor arbejdsskitse:
Rullen er en FURLEX 200s.
Det er enklest at fastgøre forstaget i bunden med epoxy og glasfiber, men det er, efter vor erfaring, da nødvendigt at sikre horisontal stabilitet tæt under rullen.
Ellers bliver bevægelserne for store i forhold til hullet i dækket.
“Baljen”s lodrette dimensioner bør holdes ca. lig med eller mindre end vist på tegningen, for at sikre at evt. reparationer i stævnen under dæk kan udføres, efter at have fjernet vantskrue etc.
D12 Lola's rullesystem

En anden og meget elegant løsning på indbygningen af rullen er udført ombord i “ISERAN”.
Der er “baljen”
, ind mod sejlrummet, udstyret med et oplukkeligt koøje, som giver god, tør ventilation i havn.

 

Comments  

# Tor Beltov 2010-04-02 14:04

Det er et fint indlæg, du har lavet om løsning af montage af rulleforstag. Især glæder det mig, at du har fået det med J målet med, da det er vigtigt for at båden kan overholde målereglerne.
Jeg kan supplere med at fortælle, at selvom man ikke har planer om at anskaffe sig rulleforstag, kan man med fordel lave en del af dit projekt.
For nogle år siden havde vi problemer med at fordækket hævede sig ved befæstigelsen af forstaget, når vi havde meget belastning her. Det har vi imødekommet ved at støbe et beslag a la’ jeres ind i stævnen, og derefter montere en stump wire med en vantskrue (resterne af et gammelt, lettere defekt stag, kan muligvis bruges) mellem det indstøbte beslag og beslaget på undersiden af dækket. Vantskruen strammes godt, og dækket bliver, hvor det skal.
Carsten Olsen ”Frigg”
07.01.01
# Tor Beltov 2010-04-02 14:07

Det er første gang jeg hører om problemet med at dækket løfter sig.
Er der andre der har det problem?
Konstruktionen ser ellers tillidsvækkende ud.
Henning Blohm

Selvbyggere

PDF Udskriv Email

Endnu en ny Molich-X-meter sejler.

DEN 48 Trine’s Tvangsarv ved Hellerup Havn
(klik på billedet for at få det forstørret)

Ved årsstævnet 2006 fik deltagerene en behagelig overraskelse. På stævnets 2. dag dukkede en ny Molich-X-meter op som sejlede rundt i feltet i pauserne mellem sejladserne. Det viste sig at være Per, Anne og Trine Risvang fra Århus der netop havde fået deres selvbyggede Molich-X-meter klar til en  sen sommertur. Vi glæder os til at se mere til den ved de fremtidige årsstævner og vi håber at Per kan få tid til en nærmere beskrivelse af DEN 48  her på siden når han vender hjem fra sommertur.

Første Selvbyggerbåd sejlklar.

Riv’katten i Hornbæk
(klik på billedet for at få det forstørret)

Ved årsstævnet 2005 deltog Lars Kristensen med sin ny selvbyggede Molich X meter, Riv’katten, som lige inden stævnet var blevet sejlklar. Den viste sig at være en yderst velsejlende og hurtig båd, som vandt samtlig 5 sejladser ved stævnet.  Riv’katten afviger på en del punkter fra den Molich X meter standard båd. Læs her, Lars’ overvejelser og beskrivelse af, hvorfor Riv’katten ser ud som den gør.

Kunne du tænke dig selv at bygge en Molich X meter ? 

Nyfødt Molich X meter
Søren Bøgild Jensen’s nyfødte Molich X meter

Molich X meter selvbyggerprojekt

Af Søren Bøgild Jensen

Siden første del af projektet kuldsejlede i en storm i marts måned 2001, har hovedpersonerne i projektet været:

 

Som købere:
Søren Bøgild Jensen, Roskilde.
Lars Kristensen, Tårs.
Bjarne E. Nielsen, Gadstrup.
Som leverandører:
Peter Molich, Bådebygger i Hundested.
Børge Sørensen, Fabrikant i Farsø.
Bjørn Olsen, Bådebygger i Stubbekøbing.

Forløbet har været således:
Forbindelsen til Molich blev genoptaget sidst i marts måned.
Her blev det aftalt mellem parterne, at Peter Molich i løbet af foråret ville klargøre formene for egen regning.
Jeg havde lavet et nyt udkast til en kontrakt således, at de interesserede parter ville blive nødt til at skulle løbe en lille økonomisk risiko som bl.a. ville udgøre beløbet på transport af støbeforme fra Hundested til støberi – og retur samt eventuelle forsikringer. Også selv om man i forløbet inden støberiet ville beslutte at springe fra. Desuden stillede jeg som krav, at der skulle udfærdiges individuelle kontrakter mellem bygherre og støberi.
Peter Molich foreslog at indhente tilbud hos Olsen Yacht i Stubbekøbing for at støbe delene.
I mellemtiden tog undertegnede forbindelse til Farsø Glasfiber for at indhente et skriftligt tilbud på støbning.
Tilbuddet fra Farsø lød på skrog, dæk samt lugegarage på 90.300,00 kr. + moms.
I juli måned kom der et skriftligt tilbud fra Olsen Yacht for skrog og dæk på 89.500,00 + moms.
Tilbuddene var baseret på støbning af mindst 3 sæt samt 1 x voksning inden støbning.
Vi valgte at få støbt delene hos Olsen Yacht, da det ville være mere økonomisk fordelagtigt, da to af sættene skulle forblive på Sjælland.
Endelig har Olsen ry for at levere kvalivare.

I midten af august blev formene transporteret ned til Olsen i Stubbekøbing.
Undertegnede og Bjarne Nielsen tog en dag ned til Olsen for at gennemgå formene. Vi fandt en del slagmærker i dæksformen.
I mellemtiden er der sket det, at Bjarne Nielsen af personlige årsager – og meget beklageligt har været nødt til at springe fra, så alene står kun Lars Kristensen samt undertegnede. Bjarne ville være – og var god – at have med. Han har mange forbindelser og han er meget diplomatisk, hvilket til tider er – og har været en stor fordel.
Vi aftalte, at Olsen skulle give et tilbud for færdigreparation af formene. Dette tilbud kom i forrige uge og lød på 28.550,00 kr. + moms.
Jeg talte med Bjørn Olsen den anden dag og han meddelte mig, at der i tilbuddet for klargøring af forme var indregnet 105 timers arbejdsløn.
Skrogformen ville derpå blive poleret op samt få 8 x voks.
Dæksformen ville på udsatte steder blive spartlet, vandslebet, poleret samt få 8 x voks.
Efter nærmere overvejelse og konsultation med Peter Molich, er det indtil videre blevet besluttet at nøjes med at give skrogformen 2 x voks inden støbning. Det kan medføre, at det færdige emne skal efterpoleres, hvilket i øvrigt ikke er usædvanligt.
Dækket bliver repareret i.h.t. tilbuddet.
Jeg har sagt til Bjørn Olsen, at det færdige produkt skal være iorden, og at han – hvis han føler det er nødvendigt – kan bruge af de 28.550,00 kr.
Lars og jeg har valgt om nødvendigt at splejse om ekstra-udgifterne på de 28.550,00 kr. (+ moms)
Formene bliver gjort klar i næste uge, og den første støbning vil foregå inden månedens udgang.
Jeg har tegnet alle skabeloner til apteringen af og de vil i så fald være til at låne.

Økonomisk betyder dette følgende:
(alle priser er incl. moms)

 

Skrog, og dækssektion med langt ruf
111.875,00 kr.
Lugegarage med 10 mm skum
3.062,00 kr.
Royalty til Molich
(er betalt af Lars og Søren).
12.500,00 kr.
Transport af forme fra Hundested – Stubbekøbing
(er betalt og delt i 3 parter)
4.687,50 kr.

Herudover er der indhentet tilbud på følgende:

Køl fra Molich
24.800,00 kr.
Ror fra Molich
20.800,00 kr.
Finér til skotter og køjefronter fra Molich
8.640,00 kr.
Mast fra Hansen og Hamacher (standard)
43.683,00 kr.

Herudover kommer der udgifter til:

Lak, epoxy, beslag m.m. på ca.
100.000,00 kr.
Sejl (ca.)
65.000,00 kr.
Motor (ca.)
70.000,00 kr.
Teak dæk, limet cockpitkarm, skydekappe,
afhængig af hvor meget man kan/vil lave selv (ca.)
100.000,00 kr.

Der kommer en ekstra regning på ca. 20.000,00 kr. for færdiggørelse af forme.
Indtil videre deler Lars og undertegnede den regning. Men denne regning samt transportomkostningerne vil i tilfælde af flere bygherrer blive ligeligt fordelt.

Regn med at det vil koste ca. 600.000,00 kr. at bygge en båd.
Så er det altså heller ikke en Bavaria Plastimo Maxi et eller andet, men et rigtigt skiv.

Efter at have befundet mig 10 minutter på bådmessen i Fredericia sidste år, blev jeg 100 % sikker på, at et X-meter projekt var sagen.
Sikke en gang sjælløse plastikkasser som skreg af discounthåndværk og billige løsninger. Og så koster de oven i købet spidsen af en jetjager.
Prisen for en standardbåd ab værft hos Molich er opgivet til rundt 900.000,00 kr. (med teakdæk) men uden sejl.
Hvis ikke det giver anledning til at gå i gang selv, så ved jeg ikke hvad der skal til!!
Kommer der ikke flere interesserede, så regner jeg med at sende formene retur til Hundested i midten af januar 2002.

Vil du også være selvbygger så kontakt molich-x-meter@molich-x-meter.dk Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.