Generalforsamling i Molich X-Meter klubben søndag 3. marts 2019, kl. 11

Kære Molich sejlere

I indbydes hermed til årets generalforsamling søndag 3/marts 2019. Vi har i år måtte bryde en ellers hyggelig tradition med at afholde generalforsamling på Korsør havn, da restauranten nedbrændte, mens den var udlånt til Ylva-sejlerne til deres DM. Det var vist kokken selv, der fik sat ild til køkkenet, men vi må altså ”slå et slag” og sende en venlig tanke til vores evige rivaler. Til erstatning har vi nu søgt og fundet et passende sted centralt på Sjælland. Det er Slangerupgaard, Ejlstrupvej 140 – 4100 Ringsted, der i dag ejes af den tidligere Hørkram ejer Alex Buchardt, der for nylig har fået opført en imponerende dressurstald på ejendommen. Stedet anvendes bl.a. af dressur landsholdet, ligesom der til dagligt trænes og arbejdes med heste på højeste niveau. I forbindelse med vores generalforsamling vil vi kunne se stedet, ligesom vi vil få mulighed for at se (og smage!) de flasker, som værten sælger til rimelige priser fra sin vinkælder.

Efter den formelle del af generalforsamlingen er overstået, vil der være en let buffet i Loungen.

Jvf. klubbens love skal generalforsamlingen afholdes inden 31.marts, og man er kun stemme berettiget hvis kontingentet er betalt. Har i ikke modtaget opkrævning fra klubben bedes i rette henvendelse til kasseren, eller indbetale ved at overføre 300 DKK til reg. nr. 1551, konto nr. 729 3437 og angiver dit navn og sejlnummer i teksten til modtager.

Vi modtager meget gerne forslag og emner til behandling under punkt 7 eller 9. De skal være os i hænde senest 10 dage før generalforsamlingen. Har du lyst til og kunne overveje at indtræde i bestyrelsen, hører vi også gerne fra dig. Selv om alle genopstiller, er kampvalg velkommen. Medlemmerne af bestyrelsen deler gerne deres erfaringer med bestyrelsesarbejdet. I kan finde kontakt oplysninger på hjemmesiden.

På Slangerupgaard vil det være muligt at se og prøve nogle af de merchandise ting, som vi har fået fremstillet med klubbens nye logo.

Foreløbig dagsorden herunder:

1/ Valg af dirigent

2/ Beretning for 2018

3/ Årsregnskab

4/ Fastsættelse af kontingent

5/ Valg til bestyrelsen: Følgende er på valg:

Formand; Erik Kulavig (formand, vælges for 1 år ad gangen – modtager genvalg)

Bestyrelses medlem; Thomas Ebert (vælges for 2 år ad gangen – modtager genvalg)

Bestyrelses medlem; Pernille Glyp (vælges for 2 år ad gangen – modtager genvalg)

Suppleant post; jvf klubbens love skal der vælges 1 ny suppleant hvert år. Men da begge suppleanter var på valg sidste år for en 2-årig periode, indstiller klubbens bestyrelse til generalforsamlingens accept at de måtte sidde deres periode ud uden (kamp)valg.

6/ Valg af revisor:

Bent Lundberg Pedersen (genopstiller)

7/ Indkomne forslag

8/ Orientering om Klassemesterskabet 2019

9/ Evt.

Endelig dagsorden udsendes, når vi nærmer os generalforsamlingen.

Klubben giver et tilskud til arrangementet, men vi beder om, at deltagerne bidrager med en egenbetaling på 100 kr som betales kontant eller via MobilePay på dagen. Skulle koner, mænd, gaster og børn have lyst til at deltage, er de selvfølgelig velkommen.

Af hensyn til bestilling af buffet bedes I meddele jeres deltagelse (eller afbud) til Molich-X-Meter@Molich-X-Meter.dk eller sms til 2364 4443 (Thomas Ebert) senest søndag 24 februar.

Mvh

Bestyrelsen

Rundt om Fyn er ikke nok for en Molich X Meter

I weekenden den 1. – 3. juni var der Classic Fyn Rundt fra Kerteminde.

Det var en tur i et fantastisk sommervejr. Efter starten blev kursen sat mod Fyns hoved dvs. med Fyn om bagbord.

Ved Fyns Hoved blev spileren sat og det gik raskt mod tragten, der blev bommet et par gange og spileren kunne bæres langt ned i Lillebælt og blev først taget ned da vi rundede Sønder Hjørne.

På vej til Svendborg Sund blev vinden mere og mere løj, fremme ved broen var modstrømmen så stærk, at vi måtte have ankeret ud og vente på alle de andre som der ellers var lagt afstand til.

Igennem Svendborg Sund gik det godt det første stykke op langs Langeland, men så gik det også galt. Vi gik forbi Lohals og op til spidsen af Langeland og der blev vi de  næste 6-7 timer! Samtidig så vi de andre kæmpe sig op til broen og de forsvandt under den. Lidt efter lidt slog vinden igennem igen og vi fik gang i båden igen. Fra broen til Kerteminde gik det over stok og sten med 6 til 8 knob.

Hjemme i Kerteminde blev der serveret en god gang suppe sammen med et par øl. En rigtig god tur med mange timer i solen.

Vi var fem Molich X Meter der stillede op og feltet blev vundet af Valborg fra Marstal.

Stort tillykke til Lars.

Men turen rundt om Fyn er jo ikke nok for en rigtig sejler:

Frigg fra Svendborg skiftede lidt mandskab, de gik op og provianterede og søndag over middag satte de kurs med Jomfruland i syd Norge. Turen regner de med kan klares på en lille uge, så de kan være tilbage i Svendborg i næste weekend.

Frigg har tidligere været i Syd Europa, Azorerne, Færøerne og Ålandsøerne, så en lille tur rundt om Fyn og et smut til syd Norge er ikke særligt langt for en Molich.

God vind til turen fra os alle.

Niels Juul.

Frigg i Kerteminde inden afgang.

En Molich King-size..??

Hvorfor nyt sejlmærke og hvorfor er folk ombord så små ?

Svaret falder når man ser den faktuelle vandlinje længde på 20.4 m og at båden er bygget i USA.

Et af vores medlemmer er faldet over den vellignende båd. Denne ”Molich King-size”, som i virkeligheden er en One-off der er konstrueret af Bill Lee og den dag i dag stadig bærer navnet Merlin fik i 1977 slået en gammel løbs rekord i regattaen ”Transpac Course” der er på knap 2200 sømil. En unægtelig lang distance sejlads fra Los Angeles til Honolulu. Gennemsnit farten var lige over 11 knob og rekorden stod indtil 1997.

Merlin er flere gange blevet opgraderet med ny køl og rig i flere varianter, og er stadig hyppig deltager i Transpac Course og har efterhånden fået kult-status i regattaen, der siden 2009 har uddelt en skibmodel af netop Merlin til første båd i mål. I dag indehaves rekorden af “Comanche”…en super-maxi på 100 fod nok mest kendt for sin ekstreme hækbredde på 7.8 m.

For os der deltog i Klassemesterskabet ved Nyborg SuperDM, blev 11 knob også logget flere gange….Og også vi uddeler jo en model, ikke af Merlin, men en rigtig Molich til første båd.

Ligheden er jo slående på mange områder….

Mere om Transpac Course her;  https://2017.transpacyc.com/

 

 

Et fantastisk stævne

Nyborg Sejlforening inviterede til super ADP. DM. den 18.-19.-20 august 2017.
Der var inviteret 7 til 8 bådklasser og der mødte 4 klasser op.
Ylva, Scankap 99, BB 10 Meter og Molich X Meter i alt 64 både – deraf 10 stk. Molich X Meter.
Fra Molich klassen var der et meget flot fremmøde med 10 både til start.

Ifølge aftale med Nyborg Sejlforening var det aftalt, at vi skulle sejle distance fredag og op/ned baner lørdag. Distancen blev startet lige uden for Nyborg Marina med en tur ud i bæltet, videre sydpå igennem Kobberdybet og med mål uden for Nyborg Marina. Ninka kom først i mål med Maja lige bag sig, Vores Båd var udsat for lidt sejl-haveri, som desvære satte den lidt tilbage, og en tur til sejlmageren fredag aften var nødvendigt.

Lørdag var vi alle klar til op/ned baner, vi var tildelt vores egen bane da vores stævne kun havde status som klassemesterskab, de andre klasser havde status som DM.
Vinden var øget fra om fredagen og på vej ud til banen talte vi meget om det skulle være fok eller genua, valget faldt på fok og det var godt da middelvinden øgede til  9-10 m/s. med pust op til 13-15 m/s.
Eowyn sejlede med genua da fokken var glemt derhjemme, flot sejlet under de vejrforhold.
Der blev afviklet  4. sejladser uden de helt store uheld, dog var der igen lidt arbejde til sejlmageren.


Efter vi kom i havn var der moleøl og grillpølser.
Om aftenen blev der holdt præmiefest med spisning i et stort telt hvor der var rigeligt plads til alle, de forskellige klasser var placeret så de sad samlet til spisningen så det sociale var der også tænkt på. Nyborg Sejlforening havde styr på det hele og formåede at lave et virkeligt godt stævne med gode baner begge dage – en stor tak til Nyborg Sejlforening


Molich X Meter klubben havde medbragt en halvmodel som Thomas Ebert overrakte Nyborg Sejlforening som tak for et godt arrangement.

Håber at se jer alle igen til næste år et eller andet sted i landet. Konceptet med super DM. er oplagt en god ide.

Sejler hilsen
Ninka med besætning.