Forfatterens båd fra 1973 til 1999 D1 “Maja”

Axel Liebmann gør sig nogle tanker om højere rig, mere plads, andre byggematerialer – kort sagt en anden båd. Det skulle være muligt at finde på markedet, men han er selvfølgelig også velkommen til at bygge den selv. Navnet skal blot ikke være noget med X-meter, for som medejer af X-designet kan jeg ikke gå med til, at navnet bruges på andre både eller andre koncepter.
Så til detaljerne: Jeg kan tilslutte mig, at en højere rig vil være kønnere, og mere mastetop kunne have givet bedre trim af storsejlet. Sagt i datid, fordi moderne sejl kræver så lidt trim, at en stiv mast i dag er mere OK end for 10-15 år siden. Bortset fra at båden ville blive kønnere, mangler vi dog helt og aldeles beviser for, at den bliver hurtigere. Nogle af bådene med højere rig må komme til stævnet eller en anden kapsejlads mod de bedste i klassen og vise, at de er hurtigere. Det er endnu ikke sket, og jeg tvivler på det sker. Bortset fra i helt let luft har X-meteren en tilpas sejlføring i god harmoni med sit mål. Vi kunne dog have gavn af en større spiler end det, som scandicap i sin tid tillod. Det er her, X-meteren har problemer mod Ylva/Luffe 37, ikke på krydset. Jeg er fuldkommen overbevist om, at et større krydsstel vil stille båden dårligere i kapsejlads – helt enkelt fordi målet vil stige mere end farten. Når de opriggede både (endnu) ikke kan slå en standard-X’er, hvilken katastrofe vil det så ikke være med et højere mål.
Tænk på at vi har en slank båd med begrænset stabilitet. Den vinder ikke noget (undtagen i helt let luft) ved at få mere sejl. Til nød kunne den vinde lidt ved at øge fortrekanten, så man med samme areal kunne fjerne noget af genuaens store overlap, undgå bagluft i frisk vind og få mere effekt af storsejlet. Det ville nok blive en lidt bedre rig, men allerede her stiger målet formentlig – og så bliver båden faktisk langsommere!! I kapsejlads er fart jo ikke fart gennem vandet, men fart i forhold til det givne handicap.
Grundlæggende er problemet dog, at vi har godt 40 både, der kan måle ind til klassen. Dem kan man ikke pludseligt smide ud, for at 3-4 andre kan gå ind. DS vil aldrig kalde 3-4 både for en standardklasse, og man skal ikke forvente, at ret mange ejere vil bekoste 150.000 eller deromkring på ny rig og nye sejl. Dog – vi lever i et demokratisk land. Kan et flertal vedtage det, ændres klassen. Ellers ikke, for det modsatte vil være diktatur (ovenfra, for nu at blive ved de høje rigge).
Noget helt andet er, at den store forbedring af X’eren slet ikke er at finde i rig-spørgsmålet. Det gælder i stedet kølen. Et nyt design her ville give markant bedre højde på krydset, idet vi (som måske bemærket) sejler med langt større afdrift end de både, vi plejer at sammenligne os med. Samtidig kunne man øge stabiliteten ved at sænke tyngdepunktet, og ideelt set burde dybgangen være lidt større, men så koster det på målet. Et nyt køldesign ville være langt billigere end en ny rig, idet blyet kan genbruges, men igen – vi har en klasse, som ikke skal splittes.
Sluttelig en kommentar til Axels ideer om ståhøjde m.v. – jamen køb dog en anden båd! Ideen med X’eren var i sin tid at skabe noget, der gav fart og sejlglæde uden at koste kassen. 40 fod båd til 30 fods pris. Derfor: ingen motor, intet toilet, ingen luksus og en helt bevidst “dårlig” udnyttelse af pladsforholdene (det store forrum skulle spare vægt forude og give stuveplads på tursejlads). Tiden har så været lidt imod konceptet. Et flertal af købere ønskede et dyrt teakdæk, alle ville have motor og X’eren er blevet den luksusbåd, den ikke skulle have været. Mit håb til bådens fremtid er, at den kan genfinde lidt at sin oprindelige ide som en hurtig, smuk og enkel konstruktion hvis luksus er, at den sejler godt. I øvrigt: højere fribord og højere rig giver højere tyngdepunkt, og det er rigtig dumt på en slank båd, men knap så galt på en bred.
Der findes bunker af både med ståhøjde og alskens luksus, hvis man har tanker i den retning. Der er ingen grund til at gøre noget særligt til noget ordinært.